onsdag den 24. december 2014

Nordiske øl til dansk mad

Øllens navn: Ørbæk Tyr og Orm (inspireret af nordisk mytologi)
Geografisk placering: Vejen
Dato for smagning: Juleaften
Dom: 4-5

Onkel Mogens (endnu et øl-eventyrlystent familiemedlem) havde taget to øl med fra Ørbæk Bryghus, som skulle nydes sammen med anden, medisteren, flæskestegen, rødkålen, de brune kartofler, jydesalaten og sovsen på selveste juleaften. Jeg fik tilsneget mig en plads ved siden af ham, og kunne derfor nemt på adgang til de spændende øl.


Ormens navn kom, ifølge flaskens mærkat, fra det gamle danske ord for slange, og refererede til Midgårdsormen. Tyren var inspireret af krigsguden Tyr, som mistede sin ene arm, da han skulle lænke Fenrisulven, og "Ligesom Tyr er denne øl mørk og varmblodig, så pas på at guden ikke spiller dig et puds, når bunden af flasken er nået". Høhø. En sand - og til arrangementet passende, onkel-joke. 

De var begge to rigtig gode, med en relativt stærk, men velsmagende smag (!!!) og så passede de fortræffeligt til den geniale mad. Mogens kunne godt lide Ormen, men ikke ligeså godt som Tyren, og derfor blev den bedømt lidt højere. 

Det var så cirka her på aftenen, at min tante Konny fortalte mig, hvor meget jeg lignede Anette Heick. Mit udseende. Mit grin. Mit smil. Det var en kompliment, bare hvis nogen (jeg) skulle være i tvivl. Jette kom mig til undsætning, og syntes jeg lignede Uma Thurman. 

Begge øl kom med denne lille samvittighedsfulde politiske påskrift: "Øl er godt til tørst, ikke til trøst". Sikke ansvarligt af Ørbæk lige at huske os på det. Men deres velmenende hilsen blev tydeligvis ignoreret i min familie, hvilket resulterede i et vældig højt humør, der fik moster Lisbeth til at foreslå, at vi skulle synge den sang, der stod på samme side, men bare på den anden side. Og fik mor til at give en gave til Jette, som så viste sig at være fra far til mor. 

tirsdag den 23. december 2014

Så giv dog op, juleøl

Øllens navn: Juleøllet fra Samsø
Geografisk placering: Vejen
Dato for smagning: Lillejuleaften 2014
Dom: 1

Vi får altid risengrød lillejuleaften - så er der til risalamanden, og til nissen der bor ude i hønsehuset, og så er alle glade. Far havde købt Juleøllet med hjem fra Samsø, og selvom jeg er skeptisk overfor juleøl som koncept, måtte jeg selvfølgelig satse mine smagsløg i anledningen. 

Ikke overraskende kunne jeg ikke drikke den øl, og derfor fik den 1. Den smagte bare surt, som om man ikke havde været artig i år, og nu blev straffet. Far var lidt mere stædig, og drak den, selvom han heller ikke syntes den smagte godt - "det er trods alt en øl". Der gik dog ikke mange slurke, før han også kapitulerede, og hældte øllen i håndvasken. Nissen slap også for den unødvendige pine, og fik saftevand i stedet.  

mandag den 22. december 2014

Bowling i Brørup og hammerslag i Askov

Vejenpigerne bawler hele dagen
Øllens navn: Bølgeskvulp og Bolværkshummel
Geografisk placering: Brørup Bowlingcenter og hjemme hos Smukke Allan
Dato for smagning: 22.12.2014
Dom: mellem 2 og 5


Vi var hjemme til jul d. 22. december, som vi plejer. Det er en del af charmen ved at komme fra provinsen, at vi til jul alle er hjemme ved vores forældre igen. Vi tog ud at bowle, mest fordi vi stadig taler om de forargende høje priser i Valbys Bowl'n'fun, og fordi vi bare vidste, at Brørup Bowling ville være meget mere os. Og vi havde ret: her kostede en stor fadøl (dvs. 80 cl.!!!) 50 kr. modsat de 80 kr. som 40 cl. øl kostede i Valby. Efter bowlingen tog vi hjem til Smukke Allan i Askov, som har en kælder, hvori det er eminent at drikke dåseøl, spise pizza og slå søm i en træstub. Som sagt var vi i Vejen.  

Tines far, (TSP) har  kastet sig ud i at brygge sine egne øl. Og en glad giver som han er, fik vi lov at smage på varerne (måske har rygterne om bloggen og de uanede muligheder den slags bringer med sig, spredt sig til Vejen...)

Vi startede med Bølgeskvulp Scotch Ale. Med en alkoholprocent på 8 var den ikke umiddelbart så egnet til bowlingselskaber, pga. den store risiko for bandeskud, og navnet gav også en gyngende fornemmelse, som ikke gjorde videre godt. Tine brød sig meget godt om øllens whiskeyagtige smag, som var særligt sød og dyb, men fordi hendes far havde brygget øllen, var der fare for at hendes ølbedømmelse, som landede på en 4er, var subjektiv. Anne blev derfor hevet ind som objektiv dommer. Øllens saftevandsagtige farve og karamelsmag vakte klart hendes interesse, og hun endte på en interesseret 4er, der godt ville have mere. Som rutinerede øldrikkere skyllede de smagsløgene i rødvin, og var klar til øl nr. to:

Bolværkshummel, Danish Strong Lager var en oplagt slå-søm-i-øl. Den blev beskrevet som mild og mandig og meget jysk, og den gav én lyst til at have en hammer i hånden."Man skal se bort fra fladheden" meldte Tine dog klart ud. Objektive Anne fik associationer til de røde sliksnører fra Malaco, men ved nærmere eftersmag var det nærmere gær hun kunne smage, og smagen stoppede i det hele taget sådan cirka midt på tungen. Anne gav den 2, men hun er heller ikke en mørk-øl-type. Tine gav den 2 hvis hun bare sad derhjemme og drak, og 5 hvis hun slog søm i samtidig. 

Og mens vi sad der og anmeldte øl, mindedes vi de gamle dage tilbage i Bramming, hvor Tine, Thea og jeg smagte en skinkeøl, mens vi spillede røvhul og drømte at vi sejlede verden rundt på Fregatten Jylland...   

lørdag den 13. december 2014

Pølsefest


Øllens navn: Papa's American Pale Ale (Tszt Brew)
Geografisk placering: Vejen
Dato for smagning: 12. december 2014
Dom: 5

Vi var til pølsefest i Vejen. Far havde købt 8 kg. fars og 18 m. tarme. Mr. Medister (Aske) og Peter Pøls' (Peter) troppede op, og sammen med Fars Far fik de produceret i alt 10 m. af årets julemedister. Den blev BARE god altså. 


Og øllen passede SÅ godt til. Det er Søren, min gode kollega og med-øl-entusiast, der har brugt noget af sin barsel på at brygge øl. Det er der overhovedet INTET galt med.  

Og den var intet mindre end fremragende. En klar 5'er. Peter Pøls' drømte om at kunne nyde den med Burt's hand fried salt'n'vinegar chips. Men medister-hapsere var også godt til. Bliv ved Søren, med at ølbrygge. Din fanskare blev lige fire personer større. 


torsdag den 27. november 2014

Magisk øl på Kreta

Øllens navn: Brink's
Dato for smagning: 27.11.2014
Geografisk placering: Kreta
Dom: 6

Jeg var på Kreta med min kollega Mette Kirstine. Og nej, man kunne ikke rigtig tage det seriøst, at man var på Kreta for at arbejde. Men det gjorde vi altså. 

Vi formåede dog at blande business med pleasure, og så både Knossos (oldgammelt palads) og fik græsk salat (på den der måde, hvor der var lagt en hel skive feta ovenpå salaten). Og så fik vi en øl, som startede med at ligne en pilsner, men så blev til en hvedeøl (tjek videoen). Den magiske dimension gav den det sidste nøk op ad rangstigen. Fuck den var god. 

søndag den 5. oktober 2014

Vi tog en tuuuur til Rørvig

Eller tæt på Rørvig i hvert fald: vi tog en tur til Højby, hvor Hanne har købt et meget MEGET lækkert sommerhus. Prøv lige at være voksen. Så vi brugte fredag aften på at se Supernatural og drikke rødvin og lørdag på at være på loppemarked, gå en tur i downtown Nykøbing Sjælland og på at vade rundt på stranden. Og hvad passer til en sådan weekend med konstant hvilepuls og rendyrket awesomeness i et af Danmarks største sommerhusområder?! Øl fra Rørvig Bryghus!

Øllens navn: Rørvig Pilsner
Geografisk placering: Højby
Dato for smagning: 04.10.2014
Dom: Hanne: 3. Stine: 4

Vi drak pilsneren på terrassen mens solen var ved at gå ned. Hvem sagde idyl?! Den var ret god. Lidt vandet og meget mild i smagen. Og jeg kunne ikke tænke på andet end Lex & Klattens Rørvig-sang, så den hørte vi mens vi i øvrigt nød stilheden og den landlige idyl i udkantsdanmark. Den smagte faktisk meget som stemningen i sangen – om nyfunden homokærlighed. Tror jeg nok. Det er jeg jo i virkeligheden alt for heteroseksuel til at kunne udtale mig om. 

Hanne tænkte, at folk der ikke kunne lide øl, nok ville syntes den var drikkelig. Hun blev endda en anelse upassende, da hun kategoriserede den som: ”lidt af en børneøl”. Stine var lidt mere på den, men det krævede til gengæld også, at det var en sommeraften, når man drak den. Og at den var Stine-kold, som i virkeligheden betyder, at den er koldere end hvad de fleste af os andre dødelige synes er passende.


Øllens navn: Rørvig Mørk Special
Er det lige ren idyl hva?!
Geografisk placering: Hannes sommerhus i Højby
Dato for smagning: 04.10.14 - senere på aftenen, efter mørket er faldet på
Dom: Hanne: 4. Stine: 3 

Rørvig Mørk Special drak vi i sofaen, mens Sam og Dean ihærdigt prøvede at stoppe en dame, som havde lavet en forbandelse, som gav hende magt over en reaper, hvormed hun kunne holde sin ellers kræftsyge mand i live, og samtidig slippe af med abortforkæmpere og andre ukristne. Hun prøvede sågar at slå Dean ihjel, men lykkedes gudskelov for menneskeheden ikke med det. Phew! 

Mørk Special fra Rørvig Bryghus passede vildt godt der til. Den kunne beskrives som kraftig på en blid måde. Ifølge mærkaten var den god til kødretter og kraftige oste – men vi kan konstatere, at den også er fin til chips og dip. Hanne var mere til den her ’voksenøl’ end til pilsneren, men kunne ikke drikke en hel øl af den – ”medmindre man sad på en irish house”. Stine var mere til pilsneren, og erkendte at det gjorde hende til lidt af et barn i Hannes øjne.

onsdag den 1. oktober 2014

Øl der selv tror den er champagne

Øllens navn: Bøgedal Hvede
Geografisk placering: Hjemme hos Safia
Dato for smagning: 01.10.2014
Dom: 5

Vi var til middag hos Safia, og Mads skulle stå for drikkevarerne. Han gik all in, og købte en øl fra Bøgedal, der kom i en champagneflaske med prop og det hele. Ja fint ska'et være, men ka' æ seler bære, spør' a bar?! 

Det kunne de, og den var skidegod. Men det skulle den fandme også være til 95 kr. og efter 'episoden i håndvasken' (åbningsseancen indebar bl.a., at proppen sprang af, hvorfor de dyre dråber brusede over, og Mads i ren og skær afmagt måtte stille øllen fra sig i håndvasken indtil den var færdig med at skabe sig). 

Rent smagsmæssigt var Safia og jeg først bare lettede over, at man ikke kunne smage den koriander, som åbenbart var i øllen. Phew! Hvorfor gør man overhovedet sådan noget?! Safias dom var, at hun ikke kunne drikke sig fuld i den, men hun syntes det var en god såkaldt 'nydelsesøl'. Der var Mads og jeg måske lidt mere på den vogn, hvor vi sagtens kunne drikke den direkte fra champagneflasken. Den var nemlig faktisk ligefrem udsøgt. 

Og det var så cirka her, hvor ideen til Mads' karriere som satirisk tegner blev påbegyndt, under temaet 'Folk med lange uddannelser, som ikke kan finde ud af simple ting'. Nedenfor er præsenteret et lille udsnit fra samlingen (og mine personlige favoritter): 

Særlig fødselsdagshilsen
                















fredag den 26. september 2014

Med Meyer til 25 års jubilæum

Øllens navn: Meyers Saison
Dato for smagning: 26.09.2014
Geografisk placering: NCG
Dom: 4,5

Jeg tog til en reception som altid søde og rare Anne havde været så sød og rar at invitere mig til. Det var pis'hyggeligt. Og her mødte jeg Mette, som er søster til Marianne, som jeg kender fra Sex & Samfund. Og Marianne er lige flyttet til Mozambique, hvor hun har mødt min veninde, Siv (hende der anmeldte Hoegarden). Er verden lige lille?! Nå men vi fik netværket og alt det der man skal, men da det ikke var sjovt at tale om arbejde længere, gik vi over til baren. Og tænk sig, der var øl fra Meyers. Og det kom der en blog ud af. 

For Mette viste sig virkelig godt at kunne lide øl, og hun hav gode råd om andre øl og ølsteder, som jeg burde prøve i KBH. Meyers Saison beskrev hun som sød og pale ale-agtig. Dog ikke så bitter. Og så var den god til den her reception, og "efter en cigaret smager alt bare bedre"... 

Øllens navn: Meyers Brænde Ale
Dato for smagning: 26.09.2014
Geografisk placering: NCG
Dom: 4

Så blev det Annes tur til at anmelde. Og eftersom Anne er en pilsnerpige, var hun skeptisk overfor Meyers ale med brændenælder, hyldeblomst og brøndkarse. Men rutineret og åben som hun var, spyttede hun tyggegummiet ud - skyllede munden i vand - og tog så en slurk. Gudskelov var hun positivt overrasket. Hun kunne dog ikke rigtig smage brændenælderne - men hvordan smager de også overhovedet?! Det har man jo ikke spist siden brændenældesuppen i børnehaven. Jeg bildte mig ind, at jeg godt kunne smage dem. Anne syntes, at den passede godt til reception, men det var så også hende, der havde planlagt det hele. 

Nå ja, og så var der en studentermedhjælper, som var helt overrasket over at finde ud af, at jeg var ølblogger. "Det plejer da kun at være mænd, der gør sådan noget"....!!!

fredag den 5. september 2014

Med Mona i Manegen

Øllens navn: Ørsted Beer Dog
Geografisk placering: Cirkus Benneweis og Ørsteds Ølbar
Dato for smagning: 05.09.2014
Dom: 3

Hermed første ølblog fra et cirkustelt. 

For jeg har simpelthen været i tivoli (nej undskyld, i cirkus selvfølgelig). Tante Trine ringede sent torsdag aften, og tilbød noget, man ikke kan sige nej til: to billetter til Cirkus Benneweis i selskab med onkel Henrik og mine to fætre. Jeg slæbte Mona med, og udover at være de eneste, der ikke havde børn med, så var vi også fælles om ikke at have været i tivoli (nej, cirkus) i ca. 15 år. Efter showet var vi rørende enige om, at det havde været godt - men at der sagtens kunne gå 15 år, før vi skulle det igen. 

Det var altså noget sjovt noget, det der tivoli (okay, nu er det jo bare åndssvagt: cirkus!) Der var fx vildt lange køer til sodavand, popcorn, legetøj - og absolut ingen kø til baren. Opposite world! Og så kostede det forresten kun 50 kr. at få taget et billede ved siden af en kamel. Og det var halvtreds kroner! For et billede! (indsæt smiley med øjenbryn, der er løftet så højt, at det næsten er skræmmende så forargede de er).  

Ja, det er vores Transportminister
i et ægte klovnenummer
Nå men intet ondt ord om showet. Det var fremragende, og der var alt, hvad der skulle være: en klovn, russere i trapez, en jonglør, en linedanser - og de mere atypiske indsalg såsom en belgier med et iller-show og en meget lidt overbevisende kamel-tæmmer. Og et hundeshow! Og netop fordi der var et hundeshow (som i øvrigt ikke var synderlig godt), fik vi en Beer Dog på Ørsted Ølbar, hvor vi cyklede hen bagefter, for at mødes med Tine.  

Og her MÅ jeg knytte en kommentar, som (heller?!) ikke har noget med øl at gøre: Folk i København kan jo ikke finde ud af at køre på scooter. Hvad er det for noget, at man har en knallert 45, og så gudhjælpemig kører oppe på den propfyldte cykelsti?! Pisse! Irriterende! De fylder jo det hele. Og skal sgu da køre på vejen! Det skriger jo til himlen, at de aldrig har taget knallertkørekort og derfor ikke kender lovene! Vorherre bevares! 

Det var to hunde, der gik ind på en bar (indsæt selv joke)
Nå, tilbage til ølbloggen. Til mit meget åbenlyse spørgsmål om, hvorvidt øllen smagte af hund, var svaret, at det i så fald var en bitter hund. "Eller en våd hund" kom Tine ind fra højre. Som i: våd fra en tur i havet - ikke en sø eller et brusebad eller den slags. Og sammenlignet med hundeshowet i tivoli (nej cirkus for pokker!) syntes Mona, at øllen var bedst. By far. By far. Hun gav den en 3er. Fordi den narrede én, den forbistrede øl. Den duftede nemlig af Fynsk Forår (verdens bedste øl måske), men smagte bare overhovedet sådan. 

Mona: "Det er virkelig ikke den bedste øl, jeg har fået". 



søndag den 31. august 2014

Tønder Festival

Prøv lige at se hvor glade de er?!  
Øllens navn: Schumacher Alt
Dato for smagning: 29.08.2014
Geografisk placering: Karen Margrethe og Bjarnes have i Tønder
Dom: 4-5 stykker

Så blev det endelig Tønder-tid igen igen igen. Irsk folkemusik og familie i én stor pærevælling. Og øl - i uudtømmelige mængder. 

Vi ankom fredag aften, og lagde straks ud med en Ceres, som man bør. Det hører sig ligesom til. Dernæst havde fætter Thomas
taget en sjov øl med, som var brygget af nogen han kendte nede i Düsseldorf. Han bekymrede sig en del over, at de overvejer at flytte tilbage til Danmark, for så stopper de jo med at lave deres ganske fremragende øl. "Så stopper jeg fandme med at slå græs for dem". Det er sgu da en trussel, der vil noget! 

Øllen smagte godt. Fætter Thomas endte på en subjektiv 5er, og Martin på en mere objektiv 4½er. Og mens vi sad der og gav hinanden ret i, at den smagte godt, filosoferede fætter Martin lidt over sit forhold til øl i det hele taget: "Generelt har det sådan med øl, at dem skal jeg have flere af". Den kender man jo altså godt. Medmindre man læser lidt tilbage på bloggen - så har man det tydeligvis ikke altid sådan. 

Af uvisse årsager har jeg en kommentar i mine noter om, at fætter Martins kone, Karina skulle have sagt "jeg har en hund mellem benene". Det er sjovt citat, selvom det også er lidt plat, og selvom der seriøst var en hund (Thilde eller Buster) mellem hendes ben.   

Øllens navn: Samsø Vedvarende Energi
Dato for smagning: 30.08.2014
Geografisk placering: Karen Margrethe og Bjarnes have i Tønder
Dom: 4-5 stykker

Dagen efter stod der musik på programmet - men først en omgang morgenmad - og en øl. Far havde taget en øl med hjem fra hans og mors cykelferie på Samsø, og den blev så nydt i Tønder. Udkantsdanmark vil ingen ende tage. Ifølge etiketten skulle den smage af nødder, men det gjorde den altså ikke. Den lignede også lidt en hvedeøl, men det var det ikke. Så det... Til gengæld var klokken 9.00 og vi drak den her øl mens vi spiste rundstykker med makrel fra plastikdåse - altså det der, hvor der er et massivt og lækkert lag mayo ovenpå. Mums. Og hertil passede øllen faktisk rigtig godt. 


Far og søn! 
Cirka en time efter den øl, var vi oppe i Tønder gågade, hvor der vanen tro var gang i en masse musik ude på gaden - og ølsmagning. Vi fik fx anbefalet Enebær Stout af fars fætter Evan - og den var især god, fordi det lige var begyndt at regne, og ølsmagningen foregik inde i tørvejr.  

Og herfra stod den så på festival. Vi hørte Runrig - fordi de er indbegrebet af Tønder Festival - og Folkeklubben, som var helt vildt gode, og hvis forsanger er ret sådan Kim Larsen-agtig, på den fede og unge måde.

Og den stod på øl. Fætter Thomas' kone, Pia kendte fx en kasse øl ovre ved hendes søster. 

Øllens navn: Solæg
Dato for smagning: 30.08.2014
Geografisk placering: Det Gule Hus på Tønder Festival
Dom: 1

Og så blev det sent. Så sent, at vi var på det Gule Hus midt på festivalpladsen, og så sent at jeg blev præsenteret for solæg, og bare indtog det. Uden at kny. (Her behøver jeg vist ikke skrive, at vi havde drukket øl hele dagen - man byder jo ikke sin stakkels krop på solæg, hvis man er ædru). 
Grankusine Christinas mand, Darragh og
far er her godt i gang med at solægge den

Ja solæg er jo egentlig ikke en øl. Men det er meget sønderjysk, og derfor kommer det med på ølbloggen. Proceduren er sådan, at man koger et æg i 30 min. Så blommen bliver helt grøn. Så lægger man ægget i saltlage i nogle uger - og altså en saltlage så salt, at ægget kan flyde. Så piller man skallen af, halverer ægget og tager blommen ud. Og så fyrer man den ellers af med sennep, tabasco, peber, soya you name it. Ifølge far kan der gå lidt egnsforskel i den her, og det er bare fantasien der sætter grænser. Og her har vi at gøre med en far, som i ramme alvor godt kan li solæg. Nå, og så tager man til sidst den halve æggeblomme og lægger den med bugen op ad på ægget, spiser det i én mundfuld, og skyller efter med snaps! Puha. 

Kusine Linda - kunne faktisk godt li det! 

Onkel Henrik syntes det smagte skidegodt, og kusine Linda elskede det ligefrem. "Naboen kunne ikke lide det", står der så i mine noter. Ingen ved hvem naboen er - men jeg var enig med ham/hende, og kunne virkelig ikke se det fede i det her koncept, hvilket blev meget godt illustreret i det øjeblik, hvor jeg kastede op. Dog ikke på den teenage-agtige måde. Næ, jeg stod midt i en ganske seriøs (tror jeg nok - aner ikke hvad vi snakkede om) samtale med Darragh, og undskyldte mig stille og roligt med ordene: "Lige et øjeblik, Darragh - jeg skal liiiige ud og kaste op". 

mandag den 11. august 2014

De Røde Baroner tager Down Under

Meget australske bøffer! 
Øllens navn: Samuel Adams Boston Ale
Geografisk placering: Stines baggård, Østerbro
Dato for smagning: 11.08.2014
Dom: 4

Vores madklub; De Røde Baroner (ja, det er en politisk reference) er et vidunderligt koncept: Vi vælger et land fra gang til gang og skiftes så til at lave forret, hovedret og dessert. Og vi er meget åbne for landevalgene, hvilket har resulteret i både akavede indtag af virkelig dårlig russisk løgsuppe, men samtidig åbnet vores øjne for lækre retter såsom Mississippi Mud Pie (amerikansk aften var klart et mindeværdigt højdepunkt).  

Til dette blogindlæg havde vi australsk tema, inspireret af at Stine har boet i Australien. Og selvfølgelige skulle vi grille. Menuen bestod af hotdogs med smeltet ost (win), burger med coleslaw (også win) og ristede skumfiduser (knap så win). Dertil var der øl, som godt nok ikke helt var australsk, men som blev solgt i Australien... Som I måske har regnet ud, stod jeg for desserten, og føler jeg bør retfærdiggøre, at det ikke var mit mest geniale påfund at troppe op med skumfiduser og øl. 
Er det lige smukt,
at der står Idaho i kapslen 

Boston Ale var hvad Hanne kaldte "en helt almindelig piller paller" aka. pilsner, og bedre end sådan en slavepilsner, og det fik den en lille 4er for. Den var ikke pissegod med skumfidus. Øldrikkeriet fik Stine til at tænke tilbage på tiden, da vi alle tre boede i Aalborg: "Vi fik ikke andet end fortyndet øl og Slots fra under sengen deroppe - seriøst, vi fik jo en liter fadøl for 18 kr. på Tiger i Jomfru Ane Gade". Hvis man ikke bare tog den nemme løsning, og gik 200 m. ned ad gaden til den evigt awesome og åbne Smedekro.  
  

Det var jo faktisk også i Aalborg, at Stine og jeg havde en ganske glimrende forretning kørende med at samle flasker - og endte med at kunne tage på restaurant for pengene og få tre-retters menu alene sponsoreret af pant. Dengang kunne man sgu finde ud af at spare og se værdi i selv ydmygende initiativer, så længe endemålet indebar noget med lækker mad. 


fredag den 8. august 2014

Fra ikke at kunne smage noget - til at kunne smage alt ALT for meget!

Øllens navn: Lemon Ale
En begejstret mand med et ølbryggeri i ryggen
Geografisk placering: Nørrebro Bryghus
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: 5

Jeg mødtes med Tore på Nørrebro Bryghus. Bare lige til en fyraftensøl ik. Jeg skulle alt muligt dagen efter - og sådan får man sig en fremragende aften. Nørrebro Bryghus var lige genåbnet efter at være blevet renoveret, og uden at have været der før renoveringen, var jeg kæmpefan af det nye.  

Vi lagde aftenen ud med en Lemon Ale, og det var et vildt godt valg. Den smagte skidegodt. Lidt af Corona, men så alligevel meget anderledes og hvedeagtigt. Der skulle åbenbart være en snert af ingefær i den. Det opfangede vores smagsløg dog overhovedet ikke. Den kan især anbefales til starten af en grilleaften, for der er kun 3,5% alkohol i, så man kan helt forsvarligt lege med grillkul og ild samtidig med at man drikker den. Meget ansvarligt lavet, Nørrebro Bryghus. Knap så ansvarligt var det at lave sour stout, men det kommer jeg tilbage til. 


En ølanmelder fanget i et par billygter
Øllens navn: Ravnsborg Rød
Geografisk placering: Nørrebro Bryghus
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: Ida: 4. Tore: 4,5

Næste øl på menuen var Ravnsborg Rød, som er vældig populær rundtom i byen - bl.a. her på Ravsnborggade... "Man troede den var bitter, men så var den frisk. Først smager den bare af øl, men så smager den af mere. Så trandenscerer den - skriv det, Ida". Tore er en god medblogger <3 Vi blev enige om, at den havde en jernsmag: Tore sagde den smagte af blod og jeg sagde den smagte af den jernstang, der holdt loftet oppe. En af os blev jo så nødt til at slikke på den stang, for at se om den teori holdt - og den tjans tog Tore helt uden at kny - og tænke måske?! Den smagte dog mere af maling end jern. I stedet spurgte vi tjeneren om det med jernsmagen. Så gik hun ud til bryggerne, "som sidder udenfor og hamrer" som hun sagde, og de afviste en jernsmag....

Skinnet bedrager! De smagte ikke så fredeligt, som de ser ud
Øllens navn: Whiskey-øl
Geografisk placering: Nørrebro Bryghus
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: 1 for smag. 6 for det vi ikke vidste vi kunne mærke i os selv

Men det betalte sig tydeligvis at vise interesse for øl på Nørrebro Bryghus. Tjeneren kom nemlig med to (skal vi sige meget) specielle øl, som vi da skulle have lov til at smage, nu vi var så interesserede i øl og havde blog og det hele. Vi var begejstrede - men kun fordi vi ikke vidste hvad vi gik ind til. 

Først smagte vi whiskey-øllen, som jeg faktisk ikke ved, hvad hedder i virkeligheden. Noterne lød nogenlunde sådan her: "En sadomasochistisk øl. Man drages af den, ligesom Misse Møhge i Matador. Den smager af et klask i røven og en lammer. Whiskeyøs. 12%. Wow det er noget vildt noget det her. Seksuelt."


Øllens navn: Sour Stout
Geografisk placering: Nørrebro Bryghus
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: 1

Og det blev imponerende nok kun værre herfra. Sour Stouten var mere bruset end whiskey-øllen - og så stoppede vi ellers med at give 'komplimenter'. Den var dårlig, og trods flere chancer, hvor vi ligesom prøvede at vænne vores stakkels smagsløg til smagen af gammel sur mand i et indelukket rum, så vandt den os aldrig over: "Altså den smager jo af helvede til. Intet sex over det her. Som at blive hevet i sine kønsdele. Ikke på en rar måde." Og så kan live-dokumentationen af ølsmagningen ellers tale for sig selv.

Japaneeeeeeese

Øllens navn: Kirin Ichiban
Geografisk placering: Sticks'n'Sushi Istedgade, København
Dato for smagning: 08.08.2014
Dom: 4 (i Japan havde den fået 6)

Mette var på besøg fra Aalleren, så fredag fyraften blev nydt i hendes selskab. Efter at have lavet recap af, hvad der er sket i vores liv det sidste halve år (!!!) faldt snakken på min hobby: the blog. Gud, jeg indser nu, at jeg har en hobby! Wow, endelig bliver mit CV komplet helt uden løgne om at jeg dyrker motion og den slags. Hæ! 

Nå, ved snakken om øl kom Mette straks i tanke om en øl hun havde fået i Japan engang, som bare var vildt god. Pudsigt nok sad vi ca. 100 m. fra en Sticks'n'Sushi, og vi begav os straks afsted på jagten på den japanske succes-øl. 

Og de havde den sgu. Mette genkendte den flotte japanske mærkat. Det var en ganske udemærket øl. Man blev ikke forskrækket af den. Den var sådan blød og rund i smagen og skulle være lavet af ris (sagde tjeneren). Ja der var jo ikke meget hjælp at hente på mærkaten. Alligevel var Mette lidt skuffet. Men hun havde jo også drukket den i dens oprindelsesland. Det kan jeg godt se, kan gøre en forskel. Smager Carlsberg fx lige godt i DK som i Rusland? Det kan man vel ikke engang finde ud af i disse sanktionsdage... Nå, men det er værd at undersøge en dag. 

Modsat den mis-fornøjede katteøl fra sidste uge, var den her vildt god til sushi. 

Kom snart tilbage til KBH, Mette, så vi kan anmelde rødvin :) 

tirsdag den 5. august 2014

Duften af ugandisk pilsner

Wow en smadret tagterrasse ellers.
Nogen må have fyret den af i
frokostpausen.
Øllens navn: Bell Uganda's Heritage
Geografisk placering: Sex & Samfunds tagterrasse
Dato for smagning: 06.08.2014
Dom: 4

Mia har været i Uganda igen igen igen, og var så sød at købe en ægte ugandisk øl med hjem, så bloggen kunne få et tiltrængt afrikansk indspark. Det er for længe siden sidst - og det var jo faktisk i Afrika, at ølbloggen blev født. 

Vi drak Bell til fyraften på taget af vores arbejdsplads i Sex & Samfund. Og ja, det er Amager Strandpark og Helgoland, der kan skimtes lige over Mias hoved. Det har gjort en varm arbejds-sommer mindre nederen, at man hver dag til fyraften kunne smutte ned og dyppe sig blandt alle de andre nøgne damer på badeanstalten.  

Nå, ølsmagningen: hvis man lige lugtede til den, så lugtede den ikke af dansk pilsner. Nej det var snarere ugandisk pilsner... Og det var ikke så ringe endda. Det blev dog hurtigt klart for Mia, at den ikke smagte særlig godt med grøn Stimorol og pære. Det er jo altid god viden - selvom det nok ikke er et kombinationsproblem, man ofte støder på i Uganda. Nej så smagte den nok bedre med stegt kød og ugali - som man får lidt oftere dernede.   

Vi endte på en 4er. "For den er bedre end ingen øl" - genialt sagt, Mia!  

mandag den 4. august 2014

Et får med en lille fjer på

Øllens navn: Föroya Bjór
Geografisk placering: Frisør Salonen Cafe, København
Dato for smagning: 04.08.2014
Dom: 3

Lad os være ærlige: den her øl, blev ikke købt, fordi den lød spændende. Det var ren og skær mærkaten, og det faktum at jeg drak den med Mads, der afgjorde denne mandag aftens ølvalg. Vi var ude i en færøsk guldøl. Med et får på mærkaten.

Den smagte ganske rigtigt som en færøsk guldøl. En færøsk giraføl. Min umiddelbare tanke var, at den ikke smagte særlig fåret, og at jeg egentlig var lidt skuffet over det - mærkaten havde jo lovet det! Men som Mads sagde: giraføl smager jo heller ikke af giraf. Mads er så klog altså. Sammenlignet med andre guldøl blev vi enige om, at det var en 3er. Fordi den var olm i det. Og smagte af god gammel arbejdsklasse på Færøerne.

Øllens navn: Black Bird
Geografisk placering: Cafe Din Nye Ven, København
Dato for smagning: 04.08.2014
Dom: 3

Vi gik videre til Cafe Din Nye Ven (komma) og fik endnu en øl med dyremotiv: en sort fugl. Ifølge Mads talte den til noget naivt og mørkt i ham - og var lidt rock'n'roll, men med humor. Og så lignede den umiddelbart noget, der kunne sælges til Copenhell - men så var der en fugl på den, og det forvirrede os lidt. 

Mads fik et platonisk kærlighedsforhold til den her øl. I ikke-uvæsentlig grad til mærkaten. For som øl var den faktisk ikke så meget værd - men mærkaten! Den var bare flot. Og så kastede Mads sig ellers ud på dybt vand, i frustration over ikke at kunne finde et - ifølge ham - 'passende trin på ølbloggens skala' til den her øl. Må jeg da være fri! Det var ikke en køn diskussion. Men konklusionen blev, at Mads skal bruge resten af sin sommer på at lave sin egen dyre-(øl-mærkats)-blog. Problem solved.  

Det var lige præcis her, at planerne om at skulle drikke dus med dyrene bliver lavet. Altså: tage i Zoologisk Have med alle slags øl man kan finde, som har et dyrenavn. Og så skåle med de ægte dyr i Zoo, som passer til øllen. Det blir et hit.

Vi ses i Zoo, Mads. Med en plastikpose fuld af dyreøl. 

lørdag den 2. august 2014

En mis-fornøjet katte-øl


Øllens navn: Brew Cat Dark Ale
Geografisk placering: Signe og Adams altan
Dato for smagning: 02.08.2014
Dom: 3

Så blev det atter lørdag. Og folk er efterhånden vendt hjem fra deres ferier. Der er nogen der kan - mens andre bruger hele deres sommer på at arbejde. Heldigvis er jeg ikke bitter. Kun sarkastisk. 

Anne, Signe og jeg befandt os på Signes tagterrasse efter at have ventet 1½ time på at se faldskærmsudspringere lande på Peblinge Sø. De kom dog aldrig, så jeg kan ikke sige, om det var sejt.

Pludselig troppede Mette op, og havde med sig en spændende øl. En katteøl, som hun egentlig skulle have givet Hamster i tillykke-med-babyen-gave. Men vi fik glæden af at hun valgte at give ham en øl, som havde kostet mere end 12 kr. 

Af uanede årsager smagte den lidt af bandet Kandis. Og af utroskab.  Og selvom Mette ser lidt mis-fornøjet ud, så lyver billedet lidt, for hun syntes egentlig den var meget god - af en varm og mørk katteøl at være. Hun var mere til den end jeg var ihvertfald. Vi var dog enige om, at den ikke var særlig god til den sushi vi spiste. Det var jo ellers meget smukt -altså at drikke katte-øl til fiske-mad. Men det ellers sjove setup var ikke en succes ude i virkeligheden. 

fredag den 1. august 2014

Hoegaarden, min ven

Øllens navn: Hoegaarden
Geografisk placering: Peblinge Sø, København
Dato for smagning: 01.08.2014
Dom: 6 sgu da

Siv er hjemme fra Mozambique, og det er selvfølgelig anledning til en øl i solen. For hvis København på nogen måde skal konkurrere med Mozambique, så Siv kan komme hjem igen, så skal det altså være en sommerdag. Eller bare en dag, hvor der ikke er huller i vejene. Og hvor internettet faktisk virker. Og hvor man ikke render rundt og kæmper bravt for at få udryddet ganske kurerbare sygdomme (Siv arbejder hos FNs sundhedsorganisation).  

Nå men efter en storladen gensynskrammer, gik vi i Seven Eleven for at købe en rættigod øl. Nedslående nok kunne man ikke få andet end alle de almindelige øl - og Siv havde fået den fabelagtige Hoegaarden på hjernen, så vi kunne selvfølgelig ikke gå ned i øl-niveau. Så vi gik i IRMA, som var sikker leverandør af en Hoegaarden - på flaske. Spændende. Og satte os på en bænk ved søerne. 

Der er altså bare noget grundlæggende fedt ved at drikke Hoegaarden. Om det så er i et kæmpestort glas, hvor man nærmest skal bruge begge hænder for at løfte det. Eller om det er en overdimensioneret flaske, som den Siv drikker af. Kan man overhovedet få en lille Hoegaarden?! Jeg håber det ikke. For den er jo bare SÅ god. Den smager af sol og sommer og skønhed og venskab og awesomeness. Og af hvedeøl. Og det er bare en virkelig god kombination. 

Og så er den jo fra Belgien. Og er Hoegaarden egentlig ikke det fedeste Belgien har at tilbyde?! Udover måske belgiske vafler, moulles frites og Manneken Pis. Nej screw that, Hoegaarden vinder da. 

Vi ses til jul, Siv! 

lørdag den 26. juli 2014

Henning i Berlin

Øllens navn: Radler fra Henninger
Geografisk placering: en have i Berlin
Dato for smagning: 26.07.2014
Dom: 4

Det er altid dejligt at besøge Julie i Berlin. Og i guder hvor drak vi mange øl - dagen inden denne øl blev smagt. Men altså ikke på den måde, hvor man lige sidder og tager noter imens. Det er for stor en logistisk og mental udfordring at notere og rave samtidig. Så det blev først da vi sad i en park dagen efter, at ølanmeldelsen fandt sted. 

Vi havde ellers haft en FAIL dag. Men det er ikke noget nyt, for vi failer altid, når vi er sammen i Berlin. Og jeg har aldrig været i Berlin uden Julie. Om det så er busser, som vi tager i forkerte retninger - mad der ikke smager af noget - koncerter med danske bands som viser sig at være virkelig dårlige - besøg på turistattraktioner vi ikke kan finde eller som er lukkede - stalkere - eller i dagens anledning: da vi tog 20 km udenfor Berlin til en ø, som vi troede man kunne bade på, men hvor der i virkeligheden 'kun' var påfugle, vandbøfler, myg og geder. 

Radler fra Henninger var ikke en fail oplevelse. Konceptet bag Radler er åbenbart, at man tager 50% øl (i dette tilfælde: Henninger Export) og blander med 50% saft (her var det citron) og vupti! Så har man noget der smager lidt af Corona... Selve smagen var fin, og "lidt mere end nå", som Julie beskrev det. Men fordi Berlin var indhyllet i de der 30 graders varme, og vi havde de sidste rester af tømmermænd i kroppen, så gjorde den det godt. 

"Og så hedder den Henning!" <3 

torsdag den 24. juli 2014

Jægeren i jagtstuen

En to-tredjedele-imponeret mand
Øllens navn: Dithmarscher Dunkel
Geografisk placering: en tilfældig tysk jagtstue
Dato for smagning: 24.07.2014
Dom: 4

Jeg ankom til Berlin og fandt frem til mor og fars lejlighed. Efter at have vadet op og ned ad Kastanienallee og spist megalækker sushi skulle vi selvfølgelig lige have en øl. Tyskland er jo en form for Mekka når det kommer til øl. Vi var forbi en Biergarten, som jo er et fantastisk koncept: langborde, lys i trækronerne, og øl i stride strømme. What's not to like?! Så manglede man bare lige at have været der for to uger siden, da Tyskland vandt VM. Mon ik der blev prostet igennem. 


Har I nogensinde set noget sejere?! 


Nå men det er ikke en biergarten-øl jeg her anmelder. I stedet er det en jagtstue-øl, for min far er jæger, nu med stort J. For seriøst: manden har lige skudt en ræv - ude i haven - med bue og pil. Hvor sejt er det lige gjort?! Og dagen efter fangede han en muldvarp. Beware, dyr der tør forvilde sig rundt på Maltbæk Mark!  


Tjek lige dyret bag mor, hva?!
Det havde 16 ...
gevir-tænder... (hedder det der?!)
Jeg fik en grundig indføring af
min meget pædagogiske far udi noget
med at et dyrs alder kan tælles på dens gevir .
Så den var 16 år.  Da den døde. 

Tilbage på den tyske jagtstue ville hverken far eller jeg indrømme overfor tjeneren, at vi ikke rigtig forstod hvad han sagde. Man vil jo så godt holde fast i mindet om sine ret gode tyskkundskaber fra fordums tid. Og straffen faldt med det samme, da vi fik en omgang tynd pilsner. Nej så gik det bedre da far ved øl nummer to bare skar igennem med den stensikre: "Ein dunkel, danke". Og så fik han en Dithmarscher Dunkel, som var god, med en skarp smag uden at være gennemtrængende, og som var fyldig og ikke-sprittet. 

Uden de store dikkedarer og tillægsord syntes mor den smagte godt.