Kun lidt for gammel øl

Øllens navn: Flensburger Pilsener
Dato for smagning: 22.02.2014
Geografisk placering: Stines housewarming
Dom: (Jeg kan ikke huske, hvordan den smagte)

Vi er til housewarming, aka. COWI-fest. En mand har taget en masse drikkevarer med fra sit arbejde i Super Best. Bl.a. den fine øl, som Mette så flot viser frem. Den blev genstand for fælles anmeldelse, der blev skrevet ned i denne uvurderlige note:  

"Den smager af pilsner, siger Mette. Den smager af hvede, siger Sanne. Jeg siger den har et sjovt låg. Den blev for gammel for en halv time siden". 

På Mikkeller med Mikkel

Øllens navn: Mikkeller Pils

Dato for smagning: (som om det er min første Mikkeller-øl): 21.02.2014

Geografisk placering: Mikkeller på Vesterbro

Dom: 6 - intet mindre kan da gøre det. 

Altid en fornøjelse – både Mikkeller og Mikkel. Jeg har businessmøde med sidstnævnte på førstnævnte. Mikkel har hyret mig til at være freelance konsulent for ham. Og det bliver skidegodt. Det er bare lige en uge, ik. Men det bliver en skidegod uge. 

Nu bruger jeg så al min energi på at finde et godt navn til min business. Man skal jo hedde et eller andet. Ida Consulting... Klockmann Consulting... Og man skal have sådan et nummer, som selvstændige har. Det må jeg spørge A-kassen om. Ida KlockSulting, der var den!  

Tilbage til øllen: Hold kæft hvor er den bare god. Og jeg falder for tricket med at servere det i vinglas. Jeg er vild med det. Og betjeningen er god. Og folk er pæne og søde. Og rummet er rart. Og der er mixed bathrooms. Og man kan få et stykke pølse til. Og smagsprøver på øl. 

Armene er ikke nede et eneste øjeblik, når jeg er Mikkeller. Eller jo, men KUN når jeg fører ølglasset fra bordet til munden og tilbage igen. 

Beamish Irish Stout, eller hvad man kan kalde en 'demonstrationsbajer'

Far (Kalle K.) og en ægte irer;
Darragh, til Tønder Festival!

Øllens navn: Beamish Irish Stout
Dato for smagning: 15.02.2014
Geografisk placering: Temple Bar i Dublin
Dom: 4

Jeg sidder på en pub og læser The Irish Times. Jeg leder specielt efter en forklaring på dagens demonstration, som jeg pludselig blev en del af. Ifølge en af de andre tilskuere, var det noget med det irske sprog, som stammer fra deres tid som keltisk land og inden de blev besat af først romerne og siden englænderne. Ja for der er to sprog i det her land, hvorfor alle skilte er udstyret med to navne, hvoraf man forstår det engelske og er helt sat af ved det irske. Forvirringen er komplet. Nå men en tidligere IRA-mand og formand for det Nordirlandske parti; Sein Fenn var åbenbart med i optoget (jeg så ham, men anede ikke han var noget særligt, før den rare mand der forklarede mig hvad hele ståhejet handlede om, selv var lidt star struck).

Til læsningen får jeg mig en Beamish Irish Stout: "Stout er en mørk øltype produceret af ristet malt eller almindelig byg, humle, vand og gær. Stouts var traditionelt den generelle betegnelse for de stærkeste mørke øltyper, typisk med en alkoholstyrke på 7% til 8%". Det er en meget mørk øl helt uden brus. Den er udmærket, men er da glad for, at det kun er en lille øl, jeg har bestilt. Med den øl-fart jeg har haft på i disse to intensive Irland-dage, så bliver jeg nødt til at lade mængden vige for antallet af øl.

Min første indskydelse er, at jeg føler mig som en voksen mand, når jeg drikker den. Muligvis min far; en større ølentusiast end mig selv, men som jeg måske nok har arvet lidt øl-nysgerrighed fra. Så her sidder jeg, en 57-årig mand på en pub i Irland. Og helt ærlig, far ville have været vild med den, så det får den altså lige et ekstra nøk op af. 

Kilkenny Draught og en by i Irland

Øllens navn: Kilkenny
Dato for smagning: 15.02.2014
Geografisk placering: en bar... med livemusik...?! 
Dom: 4

Jeg må indrømme, at jeg skriver denne ølblog dagen efter jeg drak øllen, så min hukommelse er lidt vissen. Både omkring øl-oplevelsen, og om hvor jeg lige præcis var, da jeg drak den. Der er så mange øl på den her tur, at jeg vist kommer til at blande dem lidt sammen. 

Gudskelov for fyldige noter: "En by og en indfødt. Bedre end Guiness. 4/6." Hm. 

Nå men den indfødte var en fyr, som gudhjælpemig var fra Kilkenny (en lille by i Østirland). Men af uanede årsager (han var selv lidt flov over at indrømme det), havde han aldrig før smagt en Kilkenny. Inspireret af min ølblog - og som kompensation for lige at have købt en Carlsberg, selvom man er i øl-himlen, fik vi en sammen. 

Den var fin. Men altså, mindede lidt (for meget) om Guiness. 

Guiness as Usual

Øllens navn: Guiness
Dato for smagning: 14.02.2014
Geografisk placering: En pub... 
Dom: 2

When in Rome (Dublin). For jeg er her stadig. Min kollega; Rasmus, sagde, at jeg helt sikkert ville kunne lide den vel nok mest kendte irske øl. Han sagde også, at den var let at få ned (fordi der ikke er brus i). Jeg var fuld af forventning. Men i min verden/mund, tog Rasmus grueligt fejl. Jeg kan ikke lide den. Og det tager lang tid at få den ned. Laaaaang tid. Heldigvis (eller frygteligvis, jeg har ikke helt besluttet mig endnu), er der cricket på pubbens fjernsyn. Og cricket er jo en vældig rolig og irsk sport, så det passede umiddelbart meget godt til det sløve og modvillige indtag af Guiness. Jeg indser dog hurtigt, at jeg ikke aner, hvad cricket går ud på. Jeg ved kun, at det er noget med et fladt bat og overdimensionerede skinnebensbeskyttere. Efter kampen har jeg endnu ikke besluttet mig for, om det var godt eller skidt at se den. Men sammenlignet med øllen var sporten helt i top.

Ølblog feat. special guest star; Irish Coffee

Øllens navn: Irish Coffee 
Dato for smagning: 15.02.2014
Geografisk placering: Irland 
Dom: 5 (jeg giver min egen 4)

Jeg var egentlig skrækslagen, da jeg bestilte den her irish coffee. For modsat alle mine ølanmeldelser, har jeg faktisk noget at tabe her: kvaliteten af min egen irish coffee. Det kunne jo ske, at de mange forsøg for at nå frem til en ret god (hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo, for det er min blog) irish coffee, kunne gå hen og blive helt pinlige. 

Så jeg tog en dyb indånding, og var klar til at erkende nederlaget, da jeg skulle smage på en vaskeægte irish coffee lavet på intet sejere end Jameson-whiskey, som jo brygges (hedder det overhovedet det, når det er whiskey?!) i Dublin. Men så galt gik det slet ikke. Det var en rigtig god irish coffee, ingen tvivl om det. Men min egne evner rækker åbenbart også rimelig langt. Det her er jo som sagt min helt vildt subjektive vurdering. Og når jeg siger, at min irish coffee næsten er ligeså god, som den jeg fik i Irland, så er det det jeg siger. Ja irish coffee-seltilliden fejler tydeligvis ikke noget. 

O'Hara Celtic Wheat Beer aka ValentinsØl

Øllens navn: O'Hara Celtic Wheat Beer
Dato for smagning: 14.02.2014
Geografisk placering: Temple Bar, Dublin, Irland. 
Dom: 6  

Det er tilfældigvis Valentins Dag, og jeg sidder helt single mellem alle parrene. Al den kærlighed samlet på ét sted. Det er smukt. Kærligheden. Til øl :)

Jeg har fundet frem til Temple Bar, som er et område fyldt med pubber, livemusik, øl og turister. Jeg har indfundet mig på The Old Storehouse (her har U2 engang spillet - vildt!), og bestilt mig en omgang Beer Battered Fish’n’Chips og en O’Hara Celtic Wheat Beer til. Uha, Dublin kommer stærkt igen efter nå-pilsneren i snavehjørnet i går. Det er FANDME en god øl. Pilsner. Frisk og stærk smag. Jeg kunne drikke litervis af den her. Også på tidspunkter, hvor jeg egentlig ikke har lyst til øl. Fx lige når jeg lige har børstet tænder - fordi jeg har kastet op - af at drikke for meget øl. Uanset tidspunktet, så er den her bare god. Og her midt i kærlighedskonteksten får den faktisk det sidste hjerte opad. 

Nu spiller bandet Whiskey in the Jar (som jeg allerede har hørt mindst 20 gange på mine to dage i byen), og jeg bliver straks opmærksom på, at jeg jo IKKE drikker whiskey. For pokker. Dublin stresser mig med alle sine alkoholiske talenter. Jagten på Irish Coffee er gået ind. 

Smithwicks (siges uden 'w')

Sixpence er oplagt merchandise her

Øllens navn: Smithwicks

Dato for smagning: 13.02.2014

Geografisk placering: Pubben Oliver St. John Gogarty

Dom: 4 

Min grankusine Christina har boet i Dublin med sin mand, og hun kom med gode råd til byen, inkl. pubs og øl. Jeg drog derfor fuld af fortrøstning med mine to kolleger til hendes anbefalede pub og øl. Og vi blev ikke skuffede. Det var sørme en fin øl. 

Ovre i hjørnet stod de to obligatoriske irere med en guitar og en violin, og fyrede den af med mere eller mindre klassiske irsk folkemusik-hits. Det lød megagodt, og vi fik noget af et chok, da de åbenbart havde pause, og blev erstattet af ABBA på anlægget. 

Hele pubben inkl. os blev i øvrigt udstyret med gratis sixpences lavet specielt til baren. Det er det tætteste jeg er kommet kasketten fra Smedekroen i Aalborg. Øllen var god, og jeg drak gerne mere. Lidt frugtagtig pilsner. Slet ikke dårlig, men det er også svært at komme efter O’Hara. Jeg skulle aldrig have smagt den øl så tidligt i mit ophold her... 

Blege indere

Øllens navn: O’Hara IPA
Dato for smagning: 13.02.2014
Geografisk placering: stadig i snaverummet... det har jeg ikke nogen god forklaring på.  

Dom: 3

Øllen viser sig at være endnu en fin pilsner. Troede jeg. Indtil Rasmus kunne afsløre, at ’IPA’ ikke bare er et uopfindsomt øl-navn, som jeg ellers havde konkluderet. Indian Pale Ale står det for, og hvad i alverden går det så ud på, Wikipedia?

Pale Ale er så betegnelsen for øl der er lavet af malt der er tørret sammen med... "coke" står der... Det er vel hverken cola eller kokain...?!  Jeg er helt sat af.  

Nå, men Indian Pale Ale er så "en engelsk øltype, der blev udviklet med det mål at skabe en øltype der var i stand til at klare sejlturen til Indien. Tidligere sejlede englænderne deres øl til kolonierne i Indien, da det var for varmt til, at man kunne brygge øllet lokalt. Den lange rejse og de store temperatursvingninger gjorde dog, at øllet havde svært ved at klare turen uden at blive dårligt. Og da man dengang ikke kendte til pasteurisering blev der derfor udviklet en øltype med en højere alkoholmængde, hvor der samtidigt var tilsat mere humle. Disse to ting var med til at konservere øllen bedre, så risikoen for at den blev dårlig i løbet af den lange rejse blev mindre". 

Alt det man lærer af at være øl-blogger/-læser.  

Belfast Blonde

Øllens navn: Belfast Blonde
Dato for smagning: 13.02.2014
Geografisk placering: Den første pub vi kom forbi efter at have forladt hotellet
Dom: 4 

Jeg er i Dublin, Irland. Mekkaet for øl.  Selvfølgelig regner det, og selvfølgelig er folk enormt søde og rødhårede. Jeg er vild med det. Og de kører i venstre side af vejen. Og her er bare for fedt. Efter at have passeret utallige pubs på vejen fra lufthavnen til hotellet med mine to kolleger; Kim og Rasmus, er forventningerne til en rigtig RIGTIG god ølweekend meget høje.

Vi smed vores bagage på hotellet, og drog så ud for at finde en pub, og valgte den først den bedst; Doiley. Vi fandt det eneste ledige bord, i hvad der kun kan betegnes som snave-rummet. Der var helt mørkt, og det var med vilje, for der kunne slet ikke tændes mere lys (tro mig, vi ledte efter stikkontakter overalt), og de eneste andre i rummet var et par, som tydeligvis havde drukket sig mod til at opføre sig som de gjorde - og så ude i offentligheden altså. Hvem er det, der laver den slags rum?! 

Nå men det var jo slet ikke akavet at sidde der med to ret nye og midlertidige kolleger. Gudskelov for øl: Belfast Blonde. Øllen var helt fin. Jeg havde regnet med en hvedeøl, og da den så viste sig at smage af pilsner, skulle jeg først lige komme mig over den skuffelse. Ikke at jeg ikke kan lide pilsner. Åh gud. En frygtelig tanke. Men når man nu troede det var hvedeøl... Til sammenligning kan jeg jo både lide rødvin og saftevand, men hvis jeg tror det er det ene, men det viser sig at være det andet, så bliver jeg også lidt skuffet (den går begge veje). Anyways, den smagte af hvad den var: en kold pilsner. Måske er det Carlsberg-haner den bliver tappet fra…!