Hval og hvedeøl

Øllens navn: Blonde fra Den Nøgne Ø

Dato for smagning: 05.11.2015

Geografisk placering: Oslo

Dom: 5

Jeg skulle til en konference i Oslo med arbejdet. Selveste Kronprinsesse Mette Marit kom og kastede lidt royalt stjernestøv over emnet med det knap så catchy navn: 'seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder' og en masse af mine kolleger troppede op fra nær og fjern. Det var skønt og spændende og sjovt, og på den sidste aften var vi ude og få øl.

Umiddelbart ansigtsudtryk efter at have styrt-skiet

Oslo er jo på mange måder en ølbloggers største mareridt: ikke fordi der ikke var øl, men fordi de var så usandsynligt dyre. Jeg bad om den billigste de havde - mest for at se, hvad det koncept egentlig betyder i Norge, men også lidt fordi det altid er sjovt at se folks reaktion på den anmodning - og fik serveret en jævn dåseøl til 92 kr.

92 KRONER?! (skal siges som slutningen på Gramsespektrums Bademestrenes Storhedstid, når de får entréprisen til svømmehallen for en voksen og et barn afvide).

Efter arbejdet var ovre, blev jeg lige en dag, fordi jeg så kunne besøge long-lost-ven Christine og hendes Eirik. En sand fornøjelse og vi var helt norske med masser af hvilepuls, en tur på trolde- og svampejagt i skoven og forbi Holmekollen-skibakke fra OL. Der prøvede vi endda en ægte ski-simulator (!), hvor man kunne opleve hvordan det var at køre slalom og styrte ned ad en skibakke. Den var vist lidt gammel, og jeg tror umiddelbart det var længe siden at sikkerhedstilsynet havde været forbi. Man var slet ik spændt fast og væltede rundt i maskinen. Ved nærmere eftertanke gjorde det nok oplevelsen endnu mere autentisk... Det var ihvertfald vanvittigt, og bekræftede kun at jeg foretrækker ikke at sætte livet på spil.

Den er jo ikke rask den her svamp

Efter sådan en oplevelse trængte vi til øl. Og det var okay, at den var dyr, for det gjorde den ekstra norsk. Eirik gik ligeledes all in på sine norske rødder og præsenterede mig for hvalkød. Lidt specielt - men hval passede super godt til øllen vi fik til fra bryggeriet Den Nøgne Ø. Den skulle eftersigende være god til 'sjømat', og det må hval da om noget kategoriseres som. Den var pissegod! Mens Eirik lavede mad fik jeg nærstuderet deres svampebog - med overraskende mærkeligt udseende (fallos og meget syg fallos) svampe. Så lærte man også lidt den dag. 

Like making love in a canoo

Name of the beers: Moosehead and Molcon Canadian
Where we drank them: At the Canadian side of the Niagara Falls
Date of drinking: 29.03.2015
Judgement: a solid whatever; 3

How awesome is that?! 

I went to NYC to do some work and then figured: why not take advantage of already having crossed the Atlantics, and go visit my good friend Aaron in Buffalo?! So of course I did and saw the great city of Buffalo and the famous Niagara Falls - from both the US and Canadian side - I have now been to Canada (500 m. into a country still counts! I got a stamp in my passport and everything). Besides the awesomeness of a reunion with Aaron, I learned so much during these couple of days incl. all sorts of things about Buffalo, community work, the US welfare system, ate Buffalo wings and drank Buffalo beer.  

So this is the face of expectation -
excitement. A before-tasting picture.

A truly memorable experience was seeing the Niagara Falls. I needed beer to digest that experience. And being in Canada, we had Canadian beer. I know quite a few Canadians who are into beers, and somehow that made my expectations go high. 

However, we had two Canadian beers and they tasted completely the same. Of nothing. The best way for me comprehensively describe the taste is by quoting Monty Python: "It tastes a little like making love in a canoo - it's fucking close to water". 

And the disappointment... Not pretty. 

Budweiser Blues

The name of the beer: Budweiser
Where I drank it: West side, New York City
Date of tasting: 20.03.2015
Judgement: 3

As you might have already noticed, dear follower, this blog post is in English. The reason is that I intend to force my English speaking and US based friend, Aaron to read these particular blog posts that I am writing from his country. 

I'm in New York City, so of course I'm drinking Budweiser. I enjoy some very fine blues music while I drink it, and some new Danish colleagues who are also in town for work (as am I). The blues was undoubtfully more interesting than the beer. Budweiser is just one of those really plane beers. Like a 'could I care less'-beer. A 'whatever'-beer. I mean its not bad or anything - but if the beer was a conversation, I would have fallen asleep, and not even be embarrassed about it because I would blame the boredom. And its label as 'King of Beers' is nothing but amusing... As if.   

Luckily for this particular beer, I drank it again a few days later out of a brown paper bag on the Staten Island Ferry, and living up to all this American awesomeness, it actually tasted a bit better. 

2 x Ida og verdens bedste hvedeøl

Sådan så det ud
fra min side af bordet

Øllens navn: Blanche de Namur
Geografisk placering: Bevar's på Nørrebro
Dato for smagning: 09.02.2015
Dom: 6

Jeg mødtes med Ida mandag aften til fyraften. Vi skulle fejre en veloverstået arbejdsrelateret debat, som vi havde afholdt ugen før, hvor vi var for trætte til at fejre lige bagefter. Det var gået godt - jeg skulle sige noget foran en masse mennesker, og det gik egentlig udemærket. Ikke de store dikkedarer - men nok til at vi bestemt syntes, at det krævede en øl og en debriefing. 

Vi valgte så at tage på en bar på Nørrebro, som tilfældigvis havde verdens bedste hvedeøl. Og det var altså ikke engang vores egen dom. Det var den åbenbart blevet kåret som af nogle andre lidt mere officielle og autoriserede øl-entusiaster. Og den var sgu god nok, den med kåringen - jeg har sidenhen tjekket det. 

Og fra Idas side
af bordet

Den var fandme også god altså, så vi hoppede med på kåringsvognen og gav den 6 på min beskedne ølblog. Den kunne nærmest have sprængt skalaen, hvis jeg ikke havde været så omfangsrig i mit ordvalg af hvad en dom på 6 indebærer. Fremragende smag - jeg kunne drikke det, som var det vand. Altså på den der måde, at den bare kunne drikkes hele tiden. Jeg ønskede ikke, at glasset blev tomt. Den smagte simpelthen bare fortræffeligt. Begejstringen ville ingen ende tage. Den gav så meget mening den øl, at vi blev nødt til at få to. Sådan kan det jo gå. 

Rundvisning på Nørrebro Bryghus

Præsten og tanken med 2000 l. øl

Jeg fik en rundvisning på Nørrebro Bryghus i fødselsdagsgave af Vejen-folkene. Det var en fremragende oplevelse, og vi fik lært så meget. Fx at der er minimum fire ingredienser i øl: humle, malt, gær og vand (det burde jeg måske allerede vide efter ca. et års ølblogning, men lad nu det ligge), at malten udleder en slags sukker, som gæren spiser og omdanner til alkohol, at over- og undergæring betyder hvad temperatur man bruger under gæringsprocessen og en masse andet sjovt. 

Vi fik lov til at smage, men som den tilstedeværende lytter jeg er, fik jeg ikke samtidig taget noter. Derfor ville en anmeldelse heller ikke være helt fair her dagen derpå. Dog er det sikkert, at vi fik en Princess Peach med gerskenpuré, en This Is Gonna Hurt Tomorrow (med en alkoholprocent på 8,8) og at vi skal derind om ca. 3 uger, når deres Konichiwa Bitches-øl er færdig. Alene pga. navnet. Vi var nogle skuffede bitches, da vi fandt ud af, at den ikke kunne smages endnu. 

Tak for gaven, venner. You know me so well. 

Gyldne mænd og damer

Øllens navn: Guld Tuborg
Geografisk placering: alle vegne
Dato smagning: en lang årrække
Dom: fra 1-4 alt efter timingen - den er fin først på aftenen, men svær at få ned sidst på natten

Jeg har drukket Gyldne Damer af mange omgange, og man ved jo udmærket hvordan de smager, og altså hvad man går ind til. Men jeg synes alligevel den fortjener plads på bloggen. Hermed to af mine oplevelser med Gyldne Damer - indenfor en uge:

"Han er jo ikke ligefrem en Torben,
men han er en flot fyr"

1: På Kattens efter at Swindler var blevet aflyst på Escobar pga. beboerklager. Det var en flad følelse - nu var vi lige klar på at høre noget rockmusik. Og hvad gør man så? Man tager på Kattens og hører Hanne Boel fra jukeboxen gør man. Og drikker Gyldne Damer, fordi det er lidt kult og fordi alkoholprocenten lige er det højere.  

Damen og Kanden

2: På den nye restaurant Slider sammen med Julie og Nanna. Konceptet er enkelt og genialt: man køber 3 små burgere (for hvem gider kun smage én slags burger, når nu de smager så godt?!) Og så bliver der serveret Gyldne Damer til - i kander! You heard me. Fremragende. Nanna beskrev den som en blød dame, og hvis den skulle beskrives som en krop, så var det en lettere overvægtig en af slagsen. "Af en guldøl at være, er den rigtig god". 

6 timers italiensk

Øllens navn: Cortigiano
Geografisk placering: Il Buco på Islands Brygge
Dato for smagning: 24.01.2015
Dom : 5

Så er det afgjort: den niceste italienske cafe/restaurant i KBH er Il Buco på Islands Brygge. Det ved jeg, fordi jeg nu har været der af flere omgange, og sidste gang varede 6 timer. Det var Afton, der hev mig derned til brunch, og det takker jeg hende stadig for.

Vi fik øl, gjorde vi. Cortigiano betød 'kongens hof' - så det var jo faktisk den italienske Carlsberg vi sad og drak. Selvom Italien sgu da ikke har nogen kongo?! Anyways... Bryggeriet hed la Darato del borgo (den gyldne landsby), og hvis de mener øl-farve-gylden, så er jeg helt solgt, og MÅ dertil. Den havde en stærk humle (se mig bruge ægte ølanmelder-udtalelser), hvilket vistnok bare betyder, at den har en stærk smag... (se mig indse, at jeg failer, når jeg bruger ølanmelder-udtalelser). Skål på italiensk hedder chin chin eller salute. Good to know. 

Øllens navn: My Antonia

Geografisk placering: Il Buco på Islands Brygge

Dato for smagning: 24.01.2015

Dom : 6

Og så væltede det ellers ind med italienere, som allesammen var for vilde udi slow food-bevægelsen, og vidste alt muligt sejt om kaffe, chokolade, spiselige insekter etc. Jeg havde intet at bidrage med, så fik i stedet en stakkels italiener til at tale om italiensk økonomi og arbejdsløshed - det er meget mere mig jo - og et opløftende emne blandt italienere der er flyttet til Danmark...!  

Og øllene blev det bare endnu vildere med. My Antonia var en fan-freakin-tastic øl. Især til det udsøgte pølse/oste-bord, der pludselig blev sat frem. Sådan kan 6 timer af ens lørdag åbenbart også gå.

Langtfra en Fail Ale

Øllens navn: Ale no. 16
Geografisk placering: Til håndboldkamp hos Julie fra Sex & Samfund, Nordvest
Dato for smagning: 10. januar 2015
Dom: 5

Vi så træningskampen mellem Danmark og Island, som opvarmning til håndbold-VM, som starter i næste uge. Det var en fin kamp med mange mål. Og sjældent har jeg da set så meget hår på en håndboldbane. Hår på hovedet og hår i hovedet. 

Jeg havde selv blandet slik i en bland-selv-slik-butik (totalt meget den nye stakit-kasket-stafet), og var gået meget strategisk til de mange hylder og kasser: jeg var på jagt efter slik, der passede til aftenens sportsfokus, og endte derfor med at præsentere Julie for en slikskål bestående af træningssko (vingummi og skum), ketchere (vingummi), fjerbolde (vingummi og skum), tandbeskyttere (okay, det var et gebis af det pureste skum, men slikbutikken begyndte at løbe tør for sportsslik) og eightball-tyggegummi. Jeg syntes selv det var genialt, men bevares - der var da rigeligt med vingummi og skum i den slikskål. 

Så var det jo godt, at vi kunne opveje sukkerchokket med en god gedigen øl. Da Julie sagde, at hun havde øl til kampen, troede jeg naturligvis, at det var de klassiske sportsøl: Carlsberg eller Tuborg. Men næh nej. Hun diskede op med den altid fremragende Ale no. 16, som bare smager godt gammeldags forrygende og slet ikke særlig håndboldagtigt. "Lige nu smager den af det kunstige gebis, jeg lige har haft i munden". Men det tog man med - for sportens skyld og for slikskålens originalitet.