Jeg fik øl til aftensmad i går

Øllens navn: Forårs Bock fra Nørrebros Bryghus

Geografisk placering: Hjemme hos mormor

Dato for smagning: 23.04.2016

Dom: 5

Min mormor er 89 år gammel, og i Store Bededagsferien tog jeg ned og besøgte hende. Da jeg ankom med toget, måtte jeg med skam i stemmen lade hende vide, at jeg fik øl til aftensmad dagen forinden, og derfor var lidt medtaget. Men det grinte hun da bare af, og sagde at jeg i så fald måtte være sulten.

I stedet for blomster (som damen ved gud har rigeligt af), havde jeg taget en øl med fra Nørrebro Bryghus til os. Det var nok mest af alt en reparationsbajer til mig selv, men det fortalte jeg ikke hende. Mormor kan faktisk ikke særlig godt lide øl, sagde hun straks jeg hev den op af tasken. Eller jo, til en frokost kunne hun da godt drikke en øl og en snaps. Men de gange hun har haft allermest lyst til en øl, fortalte hun, var i gamle dage, da hun hjalp med at køre halm ind på sin fars gård, for det blev man simpelthen så tørstig af, og der var vand bare ikke ligeså godt.

Øllen smagte godt og lidt sødt og nøddeagtigt. Mormor syntes den smagte af lakrids. Ja, alle de typer af smage får nok ikke øllen til at lyde så god, men det var den altså! Der stod på etiketten, at øllen var god til kød – og vi kunne hermed tilføje, at den også var god til to af mormors hofretter: tarteletter og kød med brun sovs og kartofler. Mormor var især vild med øllen og gav den 5 ud af 6 mulige stjerner. Under frokosten viste hun sig i øvrigt fra sin vanlige mormoragtige side, så selvfølgelig ’skulle jeg da have lidt mere’ og jeg ’havde næsten ikke spist noget’ da vi var ved at være færdige.  

Efter frokosten kørte vi op på kirkegården og hilste på morfar, til købmanden og om forbi forsamlingshuset og mormor og morfars gamle gård, hvor der nu bor en masse polakker (med tryk på ’po’) i den gamle tyrestald. Så lavede vi ellers pandekager og talte om gamle dage – altså de rigtig rigtig gamle dage med krigen og mørklægningsgardiner, og da nyheden om Danmarks befrielse nåede den gård i Roskilde, hvor hun tjente. Det var svært at tage hjem derfra, og jeg glæder mig til at skulle drikke øl med mormor igen. 

Prinsessen af Brovst

Øllens navn: Randers Bryghus Pale Ale
Geografisk placering: Kokkedal Slotshotel
Dato for smagning: 07.04.2016
Dom: 6

Okay okay okay. Jeg er fandme på et slot. Hvad sker der?! Og endda et ret fedt et - det blev bygget i 1300-tallet, og det var fx her, hvor flåden samledes inden erobringen af England, og slottet blev brændt ned af Skipper Clement under Grevens Fejde. Det er da danmarkshistorie, så det batter!

Ja jeg har ikke selv fundet på, at jeg skulle indlogeres her. Men der er blevet booket et værelse til mig ifm. arbejdet, og jeg tror måske slottet er en måde at kompensere for det lidt triste hotel i Aalborg, som jeg har boet på de sidste to nætter, hvor man nærmest ikke kunne lukke døren, når man var på badeværelset, og hvor lagenet ikke kunne dække hele sengen.

Men nu er jeg så her, med voldgrav, klassisk musik, pejs, levende lys og friske roser, gulvtæpper overalt, gamle gråhårede par der har tid til at tage på romantisk ferie på en torsdag, en byste med krøller, en udstoppet snefasan og ikke mindre end to komplette rustninger.

Og spøgelser! Ifølge brochuren er det ligefrem Europas mest hjemsøgte slotshotel (hvad det så end skal betyde - slotshotel?!) Ridder Lykkes datter blev muret inde - levende! Og da Karen Galde døde her, blev hun hentet af fandens ligvogn og kørt direkte i helvede. Ifølge brochuren bør man vide, hvem de her mennesker er, men det gør jeg ikke. Og så er der en nisse, men det er vist kun ham Nissehaderen fra frikirken i Løkken, som den kan skræmme.

Man kunne kun få fancy mad og dyr vin.  Det måtte jeg jo så leve med... :) Og en Pale Ale fra Randers Bryghus. Nu forbinder jeg jo egentlig ikke Randers med så meget andet end regnskov, 'I ka' da randers i røven' og at det er endestationen for Østkyst Hustlers i Verdens Længste Rap. Men jeg skal da lige love for, at det bare var indtil nu, hvor Randers Bryghus har gjort et imponerende indtryk.

Jøsses! Den var fandme god altså! Slet ikke så bitter som pale ales ellers kan være. Bare helt fantastisk god - og med en slags voksen smag. Jeg føler mig ihvertfald meget voksen her omringet af niceness og gamle mennesker.

Evan - Sanne - Bedst

Øllens navn: ESB
Geografisk placering: Nordjylland
Dato for smagning: 05.04.2016
Dom: 5

Uha, det er potentielt akavet det her. Denne ølblog handler nemlig om en øl, hvor jeg kender bryggeren. Og hvad gør man så, hvis man ikke kan lide den?! Inden jeg smagte, advarede jeg fars fætter Evan om, at min blogs fortsatte succes og høje læserrate afhang af min troværdighed (det hørte jeg selv Mascha Vang sige om sin blog i fjernsynet forleden - og hun har 12 bloggere og to sælgere ansat, så der spidser man lige ører ik?!) Derfor skulle han ikke forvente nogen partisk blødsødenhed herfra - for hvad så, hvis en af mine læsere tog mig på ordet, og smagte på øllen (som i øvrigt ikke kan købes, da det er ren hobby-business...) Det var han fuldstændig indforstået med - hvilket jo viste en klar selvsikkerhed. Han var tydeligvis selv ret vild med resultatet af deres brygning... Interessant.

Evan advarede om, at den var lidt flad. Det er jo ikke smart at sige til kvinden, som brugte over halvanden time på at komme igennem en halv liter Guinness netop pga. fladheden. Anbefalingen var så, at jeg skulle stille den ved en radiator i nogle dage, og derefter i køleskabet, fordi det kunne forbedre ved kulsyren (eller sådan noget?!) Men jeg var jo på tour - og ja, det lyder meget mere rock'n'roll end det var - og jeg havde derfor ikke adgang til eget køleskab. Og jeg ville så nødig drikke øl direkte fra radiatoren.

Dette billede har ikke så meget med øllen at gøre,
men Sanne og jeg havde en fælles kærlighed
for dette billede af Michael Kvium fra Kunsten
i Aalborg, som så smukt portrætterer en kvinde/monster.

Så jeg drak den lunken og relativt flad - og alligevel var den bare supergod! Ja jeg vil nærmest sige, at den måske er bedre som halvlunken end helt kold. Den lidt lunkne temperatur passede nemlig rigtig godt til øllens bløde og lune smag. Min første tanke var, at den smagte lidt af far. Ikke af min far - men af konceptet Far. Blød og rar og hyggelig, og samtidig overhovedet ikke kedelig. Det passer jo altsammen meget godt med, at det er Evan og Darragh, der har brygget den. Og bliv nu endelig ved med det, I to!

Navnet var ESB, som enten stod for Extra Strong Bitter eller Extra Special Bitter -  eller Evan og Sanne Bitter, som min sjove far fandt på :) Ifølge etiketten er den "Brewed in the windy west by the shamrocks" - en smuk henvisning til den blanding af Vestjylland og Irland, og dermed de to bryggere (shamrocks er en trebladet kløver, som Irland bruger i cirka 80% af sit merchandise - lidt ligesom havfruen herhjemme). Gad vide om der findes en gavfrueøl?! Mon ikke...