Øllens navn: König Ludwig WeissbierGeografisk placering: Amager Ølhus
Dato for smagning: 19. juni 2014
Dom: 3
Da Vera fik nys om min blog, var hun hurtig til at foreslå, at vi skulle hænge ud på Amager Ølhus. Det var åbenbart Danmarks allerførste ølbutik, da den åbnede i 2000, og Veras far kender ham der driver stedet: Johnny Hansen, som også stod bag baren, da vi besøgte den en regnfuld torsdag aften. Det var en dejlig bodega/ølbar/pub, og der var simpelthen så fint med vimpler i loftet og blomster i vindueskarmene. Johnny var en hyggelig mand - med holdninger til sine gæsters ølvalg!
For nu tilbage til øllen - for det her er jo altså en ølblog, selvom man måske kan få det indtryk, at det er en 'omstændighederne-omkring-indtag-af-øl-blog'. Nuvel.
En hurtig gennemgang af mine tidligere blogindlæg vil straks afsløre, at jeg er til Weissbier/hvedeøl. Men det skal man vel ikke klandres for?! Eller jo, det skal man åbenbart - og det blev jeg, da jeg bad om en hvedeøl. Johnny forstod simpelthen ikke, at man gad drikke hvedeøl - og han fnøs endda af mig, da jeg tillod mig at bruge de to ord 'spændende' og 'hvedeøl' i samme sætning.
Det viste sig dog, at Johnny havde ret: König Ludwig var ikke en synderligt spændende øl - gad vide, om han var en spændende konge?!
Vera var til gengæld garvet udi Amager Ølhus, og valgte en Grisk fra Hornbeer, som faktisk var bedre. En 4er vil jeg sige. Grisk havde en fremragende beskrivelse på ølhusets menukort: "En humlet type, IPA 6,4% – lige mellem bankernes indlånsrente på 0,5% og udlånsrenten på 10% – kaldet “rentemarginalen” – se evt. Ebberød Bank".
Det hang vistnok sammen med den dejligt sarkastiske beskrivelse fra ratebeer.dk om at øllen er "brygget til ære for den finansielle sektor, der med usædvanlig høj moral varetager en vigtig funktion i samfundet. I den sektor lever man helt op til det gamle ordsprog: “det ingen ser, har ingen ondt af”
