Rosé-øl. Galt eller genialt?!

Øllens navn: Hoegaarden Rosée
Dato for smagning: 05.02.2016
Geografisk placering: Paris
Dom: 3

Efter at have gået rundt - hvileløs og nedslået - blandt det sparsomme øludvalg i et parisisk supermarked, fandt jeg noget besynderligt. En Hoegaarden hvede-rosé-øl. Hvad i alverden skulle det nu forestille sig at være for en fiks idé? Jeg er generelt skeptisk overfor det med at kombinere genialiteter.

Jeg fnyste seriøst lidt, da jeg købte den. På den der måde, hvor jeg samtidig tænkte, at det her pjat skal jeg da smage, så jeg kan skrive en af de der sviner-blog-indlæg, som bare er 100 gange sjovere, end de kedelige 3-ratede nå-øl, som bare smager ligegyldigt.

Allerede inden første tår, havde jeg dømt den til at være en kæmpe fiasko. Jeg havde et smil på læben over tanken om den sjove blog, mens jeg med øllen i hånden var på ved til at hælde den ud i håndvasken. Men Julie ville også godt lige smage på den - ja dén Julie, der i gennemsnit kun har lyst til øl en gang i året, hvilket før er endt med, at karma bare kom vadende ind fra siden, og væltede Årets Eneste Øl. Hun syntes den smagte meget godt. Jeg var målløs og måtte jo derfor give den en chance/tår til. Og fandme om den så ikke smagte udemærket. Pokkers.

Bloggeren fra Notre Dame

Øllens navn: 1664
Dato for smagning: 04.02.2016
Geografisk placering: Paris
Dom: 2

Jeg har været i Paris for at besøge Julie - min mindst øldrikkende veninde. Til gengæld er hun med på at indtage alt andet inkl. østers og frølår. Hertil fik jeg en 1664, som åbenbart er en fransk øl. Hvorvidt den var fra 1664 vides ikke, men den smagte virkelig dårligt, og det antager jeg generelt at en 350 år gammel øl vil gøre. Det store spørgsmål var så, om øllen smagte ligeså dårligt, som de frølår vi fik? Jeg var i tvivl. Drak jeg øl for at fjerne smagen af frølår, eller var det omvendt?!

Heldigvis lavede vi også andet end at smage på øl, for det er jo ikke ligefrem hvad Frankrig er kendt for. Vi købte fx klassiske bøger og spillede smarte ved at læse dem, mens vi drak kaffe på en filosofi-agtig cafe. Senere tog vi læbestift på, købte en flaske rødvin og to glas og satte os på en af de der kiksede turistbusser, der kører forbi samtlige attraktioner i byen. Vi fik creme brulee, verdens bedste crepes og ratatouille, og røg en cigaret foran Sacre Coeur. Fordi vi kunne. Om aftenen tog vi hjem til Julie og drak rødvin og spiste baguette med ost og pølse, mens vi så Klokkeren fra Notre Dame.

Det var fabelagtigt. Indtil jeg skulle hjem. Noget i min krop ville bare ikke forlade herlighederne: Paris og Julie i smuk kombination.
Så jeg kastede op. Først hos Julie - så i en skraldespand foran 100 mennesker i Charles de Gaulle lufthavn - og så på flyet (hvis mine medpassagerer også følger bloggen; undskyld. Især til ham stewarden, som jeg overrakte en pose fuld af mit bræk til)...