Øl fra vikingetiden

Øllens navn: Ren Mjød
Geografisk placering: Tæt på Ribe
Dato for smagning: 13. maj 2017
Dom: 2

Inspireret af Danmarkshistorien på DR1 tog Rasmus og jeg til Ribe - Danmarks ældste by. Vi var bl.a. i Ribe Domkirke, som udover at være for vild, også er der, hvor Rasmus har sit efternavn: Klokker fra. Endeløs slægtsforskning viste sig nemlig at ende ud i, at navnet stammer fra klokkeren i Ribe Domkirke. Så vi tog turen op i domkirkens tårn - og havde en nær-død-oplevelse, da klokken pludselig blev 14, og selvsamme klokker som vi stod og tog selfies med, begyndte at buldre og brage. Der kunne man godt lige have brugt et glas øl til at dulme sit klok-chok.

Vi besøgte også det lokale vikinge- og middelaldermuseum. Det var rigtig fint med mange gamle ting - men vi brugte ærlig talt mere tid i legerummet i kælderen end på selve udstillingen. Der var ret fantastiske kulisser og legetøj fra middelalderen, så vi fik dystet i ridderturnering og fægtning iført rustning og en hest.

I museumsbutikken købte vi en flaske Ren Mjød, som vi drak om aftenen, mens vi så andet afsnit af Matador (hvor Mads Skjern køber Sadelmagerens butik og åbner Tøjhuset) for ligesom at blive i et gamle-dage-mode, efterfulgt af fantastiske 'En mand der hedder Ove' og knap så fantastiske Melodi Grandprix.

Mjøden smagte ret meget som portvin. Det føler jeg da ikke rigtig er det, som mjød ellers er blevet solgt som at være. Man er da blevet bildt ind, at det var noget værre noget, som de store stærke vikinger drak, og aserne oppe i Valhalla. Det var jo ikke bare mjød, men MJØD! de drak. Men ligesom at Danmarkshistorien på DR1 kunne afsløre, at Egtvedpigen ikke var fra Danmark, og at de første mennesker i landet var brune i huden (nu har jeg da aldrig), så kan jeg hermed afsløre, at vikingerne ikke drak øl men portvin. Og jeg skal hilse at sige, at det passede dårligt til den ridderturnering vi lige havde deltaget i.

Og nu er jeg faktisk ikke rigtig til portvin, så den får kun 2 point - jeg drak den trods alt. Den var meget sød og ikke særlig stærk, og jeg vil gerne aldrig smage det igen.