Royal Øl

Øllens navn: Castle Lager - The Premium African Lager
Dato for smagning: 15.04.2011 
Geografisk placering: Mayoka Village ved Lake Malawi 
Dom: 5 slotte

Klokken er lidt over 17, og det betyder at solen så småt er ved at gå ned. Det er fredag, og derfor nyder jeg en lille fyraftens-nu-er-det-weekend-øl ved Lake Malawi. Jeg har fået mig en Castle Lager, som jeg faktisk nyder (den smager også lidt af Carlsberg). Det falder mig ind, at jeg er en dårlig ølanmelder, fordi jeg tydeligvis ikke kan smage forskel på andet end ’god’ og ’dårlig’ øl og åbenbart ikke besidder de der nuancer i mine smagsløg. Men jeg forkaster straks den tanke igen, alene fordi det vil sætte en stopper for min ellers succesrige ølanmeldelse, og det synes jeg faktisk er lidt kedeligt. Nu har vi det jo lige så rart mig og Castle. Flasken er pæn (ja, det tæller da også) og sådan lidt guldagtig på mærkaten - gad vide om den faktisk bliver brygget på et slot? Tror den er sådan lidt snobbet i det. Gud hvor er det egentlig heldigt jeg drikker den lige i dag - var det ikke lige i går at tvillingerne hjemme på det danske slot blev døbt?! Der står på flasken at den er 'a legacy of excellence' og jeg er dælme tilbøjelig til at give hvem end der har skrevet det ret - de har åbenbart også brygget den siden 1895, så de kan deres kram.. aaah.

Solopgangsøl

Øllens navn: Kuche Kuche (Til solopgang x 2)
Dato for smagning: 12.04.2011
Geografisk placering: Hostel-baren i Lilongwe, Malawi
Dom: 5 solopgange

Endelig en ægte malawiansk øl – og den er go’ kan I tro! Jeg  er i øvrigt flyttet i telt! Ja det manglede da bare efter et par nætter på et lidt for fint og dyrt sted. Skulle jo nok have gjort det omvendt, men hva, intet ondt ord om telte - Roskilde venter jo lige om hjørnet.

Navnet på øllen henviser tydeligvis til den meget lave alkoholprocent i halvlitersflasken, hvilket gør, at man aldrig i livet kan blive fuld af den, og derfor ikke falder i søvn først på aftenen (tror jeg). Men altså, til de der fester, hvor det faktisk er lidt upassende når folk er fulde, og hvor ens kultur stadig foreskriver, at man drikker øl, så er den her bare sagen. Den smager måske lidt af Carlsberg (åh nej, endnu et tegn på at mine smagsløg og mit sind kun tænker i Carlsberg-termer og –indtryk), men på den fine ”alle-kan-li-smagen”-måden, fordi den faktisk bare ikke smager af særlig meget. Det var sådan en øl man gerne ville have lært at drikke øl til dengang tilbage i sine unge dage, i stedet for de lidt mere hard core Ceres Royal. Vil nok foretrække at drikke Kuche Kuche til al slags mad, endda desserter. 

Sydafrikansk Failure

Øllens navn: Carling Black Label Beer - More Refreshment, More Reward
Dato for smagning: 11.04.2011
Geografisk placering: En hostel-bar i Lilongwe, Malawi
Dom: 2 hjerter

Det her er min allerførste anmeldelse. Efter at have været i Malawi i et par måneder, tog jeg til Lilongwe (Malawis hovedstad), for at deltage i en konference, hvor ActionAid Malawi skulle lave deres nye strategi for sit arbejde de følgende tre år. Og her opstod ideen faktisk til bloggen. Jeg kalder det en udfordring, idet Malawis befolkning drikker noget så kedeligt/fantastisk som Carlsberg i intet mindre end stride strømme. The Danish Water er udbredt som man ikke kan drømme om, og ingen her er vist i tvivl om at øllen lever op til sit slogan om probably at være the best beer in the world. Og dog... for kan det passe, at man helt hernede og med sine helt andre afgrøder (ved godt man ikke kan lave øl af tobak, kaffe og te, men de har da majs – kan det ikke bruges?!) og kultur stadig synes, at en så stille og rolig øl som Carlsbergen er så fantastisk.

Så på en helt almindelig mandag aften i Lilongwe sidder jeg og hygger mig med en god blanding af 2 hunde der slås (den ene har lige tisset op ad min kammerats taske – igen!), to malawianske bartendere der styrer musik på iPoden og læser om demonstrationer og brud på menneskerettigheder i dagens avis, en svensker som komplet ødelægger folks førstehåndsindtryk af sig ved at bære en t-shirt med teksten; ’Find it – Fuck it – Forget it’ på ryggen, en irer som bare er vildt irriterende, altså på den lidt uforklarlige måde, men bare vildt irriterende, og så en flok ganske søde og rare folk, som finder sammen i fællesskabet om kærligheden til Premier League og pt ser frem til at Manchester City skal møde Liverpool.

Her sidder jeg så og nyder – arh, skulle vi nu ikke liiiige – en Carling Black Label Beer, som bartenderen siger vistnok er fra Sydafrika. Ja det er da muligt, at denne øl, med røde mærkater og i en lidt tyk flaske, har vundet guld i The Brewing Industry International Awards i både 1996 og 98, men jeg er faktisk ikke fan, og nu er det jo min helt vildt subjektive anmeldelse, så jeg er heldigvis forholdsvis ligeglad med den slags priser. Altså den er da ikke udrikkelig – der er helt sikkert røget andre yderst ringere øl indenbords før, men stadig. Lad mig beskrive smagen som ’ret sur i det’. Jeg tænker; Øv! Og her er det da ganske muligt, at jeg efter 2 måneder allerede er faldet i landets fælde, og fra nu af kun kan drikke Carlsberg. Men stadig, den smager faktisk ikke godt. Så selvom Liverpool har vundet kampen 3-0, og deres slogan You’ll never walk alone nu fylder hele skærmen, så gælder samme slogan altså ikke for Carling her – den kommer SÅ meget til at walke alone, hvis det står til mig.

Den får sgu 2 hjerter, fordi Malawi bilder sig selv og alle andre ind, at det er 'The Warm Heart of Africa". De to hjerter er mest baserede på, at alle andre i baren drikker den og nikkende anerkender den til hinanden. Hvad kan jeg sige; det svækker åbenbart min subjektivitet helt vildt meget.