Dato for smagning: 04.01.2014
Geografisk placering: Hostel i Tel Aviv
Dom: 3
Jeg er i Israel med Stine. Vi er ankommet til Tel Aviv, og er indlogeret på et ret ungt hostel. Vi kom kl. 2 i nat, og fordi der var et problem med vores booking, endte vi med at sove på nogle lemfældigt smidt madrasser i kælderen blandt måske 20 andre. Det var en meget ung og dum oplevelse.
Vi er nogle værre nogen |
Vi er endt med (okay vi foreslog det selv, da vi troede det var en mindre opgave) at oversætte vores hostels salgstekst fra www.hostelworld.com til dansk. Det er en blanding af en sjov og en frygtelig opgave. Vi skal jo fx tage det seriøst, at der ender med at stå: "Vi ser os selv som et massivt skib, der sejler i cementjunglen". Men vi bruger vores sproglige magt til lige at få tilføjet sproglige finurligheder (vi synes selv, at vi er skidesjove).
Vi bliver betalt i øl, og det er 100% tiltrængt. Og den er fin. En klassisk Nå-Øl, som bliver drukket uden hverken den store entusiasme eller afsky
Ingen kommentarer:
Send en kommentar