Øllenes navn: Black Inc (Crooked Moon) og Black 2013
Geografisk placering: Tap 1
Dato for smagning: 24.05.2014
Dom: de får slet ikke plads på listen (det er måske barnligt gjort, men det er jeg da bare ligeglad med - hvilket også er barnligt argumenteret... pokkers)
Jeg lagde ud med at vælge bod. Mikkeller! Jeg var ikke i tvivl. De laver en af (min) verdens bedste øl, som jeg allerede har beskrevet min begejstring for tidligere. Så jeg trak min (stakkels) familie med derover som det første. Jeg er i tvivl om de har tilgivet mig.
Vi fik smagt to øl. På den måde, hvor Aske og far fik hver deres smagsprøve - som vi så alle smagte fra. Og alligevel måtte de hælde øllen ud. Det gør man jo ikke. Og så alligevel, når det smager så dårligt, så kan man ikke andet. Det var lidt tjære-agtigt. Selvfølgelig helt sort øl - måske brygget et sted i helvede. Og nu er det jo ellers ikke fordi, at min krop er et tempel eller noget (det viser denne blog vist med al overbevisning), men det skulle jeg bare ikke indtage.
Jeg har bare skrevet 'KATASTROFE' ud for øllene og skrevet et stort minus. Jeg var tom for ord. Altså selvfølgelig udover 'ad' og 'fy for fanden' og så en række undskyldninger overfor min familie, samtidig med at jeg forsøgte at holde masken overfor Mikkeller-folkene - man vil jo så nødig såre dem. Det har sikkert taget lang tid at brygge de rædseldsfulde øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar