Nordiske øl til dansk mad

Øllens navn: Ørbæk Tyr og Orm (inspireret af nordisk mytologi)
Geografisk placering: Vejen
Dato for smagning: Juleaften
Dom: 4-5

Onkel Mogens (endnu et øl-eventyrlystent familiemedlem) havde taget to øl med fra Ørbæk Bryghus, som skulle nydes sammen med anden, medisteren, flæskestegen, rødkålen, de brune kartofler, jydesalaten og sovsen på selveste juleaften. Jeg fik tilsneget mig en plads ved siden af ham, og kunne derfor nemt på adgang til de spændende øl.

Ormens navn kom, ifølge flaskens mærkat, fra det gamle danske ord for slange, og refererede til Midgårdsormen. Tyren var inspireret af krigsguden Tyr, som mistede sin ene arm, da han skulle lænke Fenrisulven, og "Ligesom Tyr er denne øl mørk og varmblodig, så pas på at guden ikke spiller dig et puds, når bunden af flasken er nået". Høhø. En sand - og til arrangementet passende, onkel-joke. 

De var begge to rigtig gode, med en relativt stærk, men velsmagende smag (!!!) og så passede de fortræffeligt til den geniale mad. Mogens kunne godt lide Ormen, men ikke ligeså godt som Tyren, og derfor blev den bedømt lidt højere. 

Det var så cirka her på aftenen, at min tante Konny fortalte mig, hvor meget jeg lignede Anette Heick. Mit udseende. Mit grin. Mit smil. Det var en kompliment, bare hvis nogen (jeg) skulle være i tvivl. Jette kom mig til undsætning, og syntes jeg lignede Uma Thurman. 

Begge øl kom med denne lille samvittighedsfulde politiske påskrift: "Øl er godt til tørst, ikke til trøst". Sikke ansvarligt af Ørbæk lige at huske os på det. Men deres velmenende hilsen blev tydeligvis ignoreret i min familie, hvilket resulterede i et vældig højt humør, der fik moster Lisbeth til at foreslå, at vi skulle synge den sang, der stod på samme side, men bare på den anden side. Og fik mor til at give en gave til Jette, som så viste sig at være fra far til mor.