Dato for smagning: 05.02.2016
Geografisk placering: Paris
Dom: 3
Efter at have gået rundt - hvileløs og nedslået - blandt det sparsomme øludvalg i et parisisk supermarked, fandt jeg noget besynderligt. En Hoegaarden hvede-rosé-øl. Hvad i alverden skulle det nu forestille sig at være for en fiks idé? Jeg er generelt skeptisk overfor det med at kombinere genialiteter.
Jeg fnyste seriøst lidt, da jeg købte den. På den der måde, hvor jeg samtidig tænkte, at det her pjat skal jeg da smage, så jeg kan skrive en af de der sviner-blog-indlæg, som bare er 100 gange sjovere, end de kedelige 3-ratede nå-øl, som bare smager ligegyldigt.
Allerede inden første tår, havde jeg dømt den til at være en kæmpe fiasko. Jeg havde et smil på læben over tanken om den sjove blog, mens jeg med øllen i hånden var på ved til at hælde den ud i håndvasken. Men Julie ville også godt lige smage på den - ja dén Julie, der i gennemsnit kun har lyst til øl en gang i året, hvilket før er endt med, at karma bare kom vadende ind fra siden, og væltede Årets Eneste Øl. Hun syntes den smagte meget godt. Jeg var målløs og måtte jo derfor give den en chance/tår til. Og fandme om den så ikke smagte udemærket. Pokkers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar