tirsdag den 5. august 2014

Duften af ugandisk pilsner

Wow en smadret tagterrasse ellers.
Nogen må have fyret den af i
frokostpausen.
Øllens navn: Bell Uganda's Heritage
Geografisk placering: Sex & Samfunds tagterrasse
Dato for smagning: 06.08.2014
Dom: 4

Mia har været i Uganda igen igen igen, og var så sød at købe en ægte ugandisk øl med hjem, så bloggen kunne få et tiltrængt afrikansk indspark. Det er for længe siden sidst - og det var jo faktisk i Afrika, at ølbloggen blev født. 

Vi drak Bell til fyraften på taget af vores arbejdsplads i Sex & Samfund. Og ja, det er Amager Strandpark og Helgoland, der kan skimtes lige over Mias hoved. Det har gjort en varm arbejds-sommer mindre nederen, at man hver dag til fyraften kunne smutte ned og dyppe sig blandt alle de andre nøgne damer på badeanstalten.  

Nå, ølsmagningen: hvis man lige lugtede til den, så lugtede den ikke af dansk pilsner. Nej det var snarere ugandisk pilsner... Og det var ikke så ringe endda. Det blev dog hurtigt klart for Mia, at den ikke smagte særlig godt med grøn Stimorol og pære. Det er jo altid god viden - selvom det nok ikke er et kombinationsproblem, man ofte støder på i Uganda. Nej så smagte den nok bedre med stegt kød og ugali - som man får lidt oftere dernede.   

Vi endte på en 4er. "For den er bedre end ingen øl" - genialt sagt, Mia!  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar