Beamish Irish Stout, eller hvad man kan kalde en 'demonstrationsbajer'

Far (Kalle K.) og en ægte irer;
Darragh, til Tønder Festival!

Øllens navn: Beamish Irish Stout
Dato for smagning: 15.02.2014
Geografisk placering: Temple Bar i Dublin
Dom: 4

Jeg sidder på en pub og læser The Irish Times. Jeg leder specielt efter en forklaring på dagens demonstration, som jeg pludselig blev en del af. Ifølge en af de andre tilskuere, var det noget med det irske sprog, som stammer fra deres tid som keltisk land og inden de blev besat af først romerne og siden englænderne. Ja for der er to sprog i det her land, hvorfor alle skilte er udstyret med to navne, hvoraf man forstår det engelske og er helt sat af ved det irske. Forvirringen er komplet. Nå men en tidligere IRA-mand og formand for det Nordirlandske parti; Sein Fenn var åbenbart med i optoget (jeg så ham, men anede ikke han var noget særligt, før den rare mand der forklarede mig hvad hele ståhejet handlede om, selv var lidt star struck).

Til læsningen får jeg mig en Beamish Irish Stout: "Stout er en mørk øltype produceret af ristet malt eller almindelig byg, humle, vand og gær. Stouts var traditionelt den generelle betegnelse for de stærkeste mørke øltyper, typisk med en alkoholstyrke på 7% til 8%". Det er en meget mørk øl helt uden brus. Den er udmærket, men er da glad for, at det kun er en lille øl, jeg har bestilt. Med den øl-fart jeg har haft på i disse to intensive Irland-dage, så bliver jeg nødt til at lade mængden vige for antallet af øl.

Min første indskydelse er, at jeg føler mig som en voksen mand, når jeg drikker den. Muligvis min far; en større ølentusiast end mig selv, men som jeg måske nok har arvet lidt øl-nysgerrighed fra. Så her sidder jeg, en 57-årig mand på en pub i Irland. Og helt ærlig, far ville have været vild med den, så det får den altså lige et ekstra nøk op af.