When in Rome (Dublin). For jeg er her stadig. Min kollega; Rasmus, sagde, at jeg helt sikkert ville kunne lide den vel nok mest kendte irske øl. Han sagde også, at den var let at få ned (fordi der ikke er brus i). Jeg var fuld af forventning. Men i min verden/mund, tog Rasmus grueligt fejl. Jeg kan ikke lide den. Og det tager lang tid at få den ned. Laaaaang tid. Heldigvis (eller frygteligvis, jeg har ikke helt besluttet mig endnu), er der cricket på pubbens fjernsyn. Og cricket er jo en vældig rolig og irsk sport, så det passede umiddelbart meget godt til det sløve og modvillige indtag af Guiness. Jeg indser dog hurtigt, at jeg ikke aner, hvad cricket går ud på. Jeg ved kun, at det er noget med et fladt bat og overdimensionerede skinnebensbeskyttere. Efter kampen har jeg endnu ikke besluttet mig for, om det var godt eller skidt at se den. Men sammenlignet med øllen var sporten helt i top.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar