Øllens navn: Belfast Blonde
Dato for smagning: 13.02.2014
Geografisk placering: Den første pub vi kom forbi efter at have forladt hotellet
Dom: 4
Jeg er i Dublin, Irland. Mekkaet for øl. Selvfølgelig regner det, og selvfølgelig er folk enormt søde og rødhårede. Jeg er vild med det. Og de kører i venstre side af vejen. Og her er bare for fedt. Efter at have passeret utallige pubs på vejen fra lufthavnen til hotellet med mine to kolleger; Kim og Rasmus, er forventningerne til en rigtig RIGTIG god ølweekend meget høje.
Vi smed vores bagage på hotellet, og drog så ud for at finde en pub, og valgte den først den bedst; Doiley. Vi fandt det eneste ledige bord, i hvad der kun kan betegnes som snave-rummet. Der var helt mørkt, og det var med vilje, for der kunne slet ikke tændes mere lys (tro mig, vi ledte efter stikkontakter overalt), og de eneste andre i rummet var et par, som tydeligvis havde drukket sig mod til at opføre sig som de gjorde - og så ude i offentligheden altså. Hvem er det, der laver den slags rum?!
Nå men det var jo slet ikke akavet at sidde der med to ret nye og midlertidige kolleger. Gudskelov for øl: Belfast Blonde. Øllen var helt fin. Jeg havde regnet med en hvedeøl, og da den så viste sig at smage af pilsner, skulle jeg først lige komme mig over den skuffelse. Ikke at jeg ikke kan lide pilsner. Åh gud. En frygtelig tanke. Men når man nu troede det var hvedeøl... Til sammenligning kan jeg jo både lide rødvin og saftevand, men hvis jeg tror det er det ene, men det viser sig at være det andet, så bliver jeg også lidt skuffet (den går begge veje). Anyways, den smagte af hvad den var: en kold pilsner. Måske er det Carlsberg-haner den bliver tappet fra…!
Vi smed vores bagage på hotellet, og drog så ud for at finde en pub, og valgte den først den bedst; Doiley. Vi fandt det eneste ledige bord, i hvad der kun kan betegnes som snave-rummet. Der var helt mørkt, og det var med vilje, for der kunne slet ikke tændes mere lys (tro mig, vi ledte efter stikkontakter overalt), og de eneste andre i rummet var et par, som tydeligvis havde drukket sig mod til at opføre sig som de gjorde - og så ude i offentligheden altså. Hvem er det, der laver den slags rum?!
Nå men det var jo slet ikke akavet at sidde der med to ret nye og midlertidige kolleger. Gudskelov for øl: Belfast Blonde. Øllen var helt fin. Jeg havde regnet med en hvedeøl, og da den så viste sig at smage af pilsner, skulle jeg først lige komme mig over den skuffelse. Ikke at jeg ikke kan lide pilsner. Åh gud. En frygtelig tanke. Men når man nu troede det var hvedeøl... Til sammenligning kan jeg jo både lide rødvin og saftevand, men hvis jeg tror det er det ene, men det viser sig at være det andet, så bliver jeg også lidt skuffet (den går begge veje). Anyways, den smagte af hvad den var: en kold pilsner. Måske er det Carlsberg-haner den bliver tappet fra…!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar