Øllens navn: Irish Coffee
Dato for smagning: 15.02.2014
Geografisk placering: Irland
Dom: 5 (jeg giver min egen 4)
Jeg var egentlig skrækslagen, da jeg bestilte den her irish coffee. For modsat alle mine ølanmeldelser, har jeg faktisk noget at tabe her: kvaliteten af min egen irish coffee. Det kunne jo ske, at de mange forsøg for at nå frem til en ret god (hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo, for det er min blog) irish coffee, kunne gå hen og blive helt pinlige.
Så jeg tog en dyb indånding, og var klar til at erkende nederlaget, da jeg skulle smage på en vaskeægte irish coffee lavet på intet sejere end Jameson-whiskey, som jo brygges (hedder det overhovedet det, når det er whiskey?!) i Dublin. Men så galt gik det slet ikke. Det var en rigtig god irish coffee, ingen tvivl om det. Men min egne evner rækker åbenbart også rimelig langt. Det her er jo som sagt min helt vildt subjektive vurdering. Og når jeg siger, at min irish coffee næsten er ligeså god, som den jeg fik i Irland, så er det det jeg siger. Ja irish coffee-seltilliden fejler tydeligvis ikke noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar